Næsten to kilometer. Så høj er stakken af dokumenter, Irak-kommisionen skal igennem, hvis de blev lagt oven på hinanden.
Det er alt for mange dokumenter, og de tre kommissionsmedlemmer har ingen chance for at komme igennem dem alle, siger kommissionsformand Michael B. Elmer.
Derfor efterlyser han nu hjælp fra de soldater, der var med i krigene i Irak og Afghanistan.
- Vores tanke er, at hvis der er nogle, der har kendskab til tilbageholdelser, der efter deres vurdering har været kritisable, så vil vi gerne høre om det. De skal så kunne henvende sig på vores hjemmeside, siger han.
Kan ikke love anonymitet
De veteraner, der henvender sig, skal dog ikke forvente, at de kan forblive anonyme, siger Michael B. Elmer.
- De skal selvfølgelig være klar til at vidne i retten, for det er jo en alvorlig anklage at sige, at nogen har begået overgreb mod fanger, siger han.
Men han håber, at soldaterne ikke selv vil blive straffet, hvis de kommer med oplysninger.
- Hvis det er folk, der stadig er i militærtjeneste, så skal de vide, om de kan melde sig, uden at der sker noget, siger han.
EL og SF bakker op
I partierne på venstrefløjen er der opbakning til, at soldater, der var udsendt i Irak og Afghanistan, kan hjælpe Irak-kommissionen med at komme til bunds i materialet.
- Det er enormt vigtigt, at vi kommer til bunds i denne sag omkring grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og hvis en whistleblowerordning kan hjælpe, så er det da noget, vi skal se positivt på, siger SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen.
Komissionsformanden vurderer selv, at kommissionen skal igennem op mod en million sider med dokumenter, og med så meget materiale, er der behov for hjælp, siger Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører i Enhedslisten.
- En whistleblowerordning er et helt åbenlyst sted at starte, for det er helt afgørende, at vi får klarlagt alt i denne sag, siger han.