For anden dag i træk var EU's stats- og regeringsledere samlet i Bruxelles, og det er endt i en diplomatisk kamp, hvor især briterne er utilfredse.
EU's statistiske kontor, Eurostat, er nemlig begyndt at udregne medlemslandenes kontingent på en ny måde, og det har blandt andet betydet, at Danmark får 2,4 milliarder tilbage.
Men Storbritannien skal af med 15 milliarder kroner ekstra. Og det skaber vrede.
- Det er uacceptabelt. Sådan kan man ikke opføre sig. Jeg betaler ikke den regning. Hvis folk tror det, så vil de blive overraskede, siger Cameron og understreger sine pointer ved igen og igen at banke pegefingeren ned i talerstolen.
Cameron må punge ud
Men det kan han blive nødt til.
Det vurderer DR's EU-korrespondent Ole Ryborg:
- Sagen er, at de her regnskabsregler, som alle EU-lande skal følge, de er vedtaget. Og der er ikke rigtig nogen appetit på at ændre dem. Danmark og Tyskland, som er to af de lande, der skal have penge tilbage, har for eksempel ikke lyst til at bøje sig for Cameron, siger han.
- Så det ser ud til, at han må op med pungen, selv om han ikke har lyst til det.
Danmark er godt tilfredse
Statsminister Helle Thorning Schmidt fortalte på et pressemøde torsdag aften, at det ikke blot var David Cameron, der var utilfreds.
- De lande, som får penge tilbage, de synes, det er fint nok, at vi bruger de statistiske opgørelsesmetoder, som vi allerede har. Men dem, som står til at miste penge, vil gerne have en ekstra politisk drøftelse af sagen, siger hun.
Endnu en regning til regnskabet
DR's EU-korrespondent forstår da også godt, hvorfor David Cameron hævede stemmen og buldrede mod ekstraregningen fra EU's kontingentkontor. Storbritannien er nemlig et af de lande, som allerede betaler mest i EU-kassen.
- David Cameron er i forvejen enormt presset af det EU-skeptiske parti UK Independence Party, og så kommer der lige sådan en ekstra regning på 15 milliarder kroner. Det er klart, at det her er et enormt indenrigspolitisk problem for ham, siger han.
Ifølge Ole Ryborg så skal Danmark ikke være nervøse for ikke at få tilbagebetalt sine 2,4 milliarder kroner.