Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslog i sin tale ved Folketingets åbning, at asylansøgere ikke skal kunne få familiesammenføring i det første år efter at være flygtet fra en borgerkrig som i Syrien.
Et forslag, som Enhedslistens politiske ordfører kaldte rystende, fordi det kan afskære forældre fra at være sammen med deres børn i op til et år.
Regeringen vil dog indføre en kattelem i reglerne i helt særlige tilfælde, hvor hensynet til familiens enhed vejer så tungt, at Danmarks internationale forpligtelser indebærer, at familiesammenføring skal kunne ske hurtigere.
Det oplyser Justitsministeriet på sin hjemmeside.
Særtilfælde
De særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være, hvis en asylansøger før udrejsen har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, der er afhængig af asylansøgeren.
Eller hvis asylansøgeren har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet, og et afslag på familiesammenføring derfor vil kunne være særligt indgribende allerede i det første år.
Det fremgår også, at regeringen vil forsøge at sikre, at familiesammenføringerne generelt kan ske så hurtigt som muligt.
Asylansøgerne får således mulighed for at sende ansøgningen om familiesammenføring ind to måneder forud for, at deres første et-årige opholdstilladelse udløber.
Konflikter kan trække ud
Det skal gøre det muligt for udlændingemyndighederne at tage fat på familiesammenføringssagen så tidligt, at sagen kan afsluttes hurtigst muligt, efter at asylansøgeren har fået forlænget sit ophold.
- Der er store konsekvenser og omkostninger ved at flytte en hel familie til Danmark. Derfor bør det også kun ske, hvis der er udsigt til et ophold i Danmark af en vis varighed.
- Men hvis konflikten omvendt trækker ud, og opholdet bliver forlænget, er det rimeligt, at man kan få sin ægtefælle og børn til Danmark, siger justitsminister Karen Hækkerup (S).
/ritzau/