Helle Thorning-Schmidt (S) smider nu endnu et dansk kort i bunken af tiltag, der skal bremse gruppen Islamisk Stats fremgang i Syrien og Irak.
Ifølge DR Nyheders oplysninger drejer det sig om danske F16-fly, der skal deltage i kampen mod IS.
Transportfly allerede sendt af sted
Danmark har allerede sendt et transportfly af sted til de irakiske og kurdiske styrker i de nordlige Irak.
Flyet har blandt andet fragtet våben, materiel, ammunition og andre forsyninger.