Mens krisen mellem Nato og Rusland raser, lægger forskellige kredse i Nato op til flere former for reaktionsstyrker.
I går sagde generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, at Nato vil opbygge en styrke, der på få dage kan stille 10.000 kampklare soldater.
I dag er det så kommet frem, at briterne tager initiativ til reaktionsstyrken Joint Expeditionary Force (JEF) - på samme størrelse - ledet af det store europæiske lande og sammensat af en håndfuld nationer, herunder Danmark.
Det er der ikke nogen konflikt i, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
- Det er en indikation af, at Danmark agter at fortsætte sin aktivistiske udenrigspolitik, siger han og hentyder blandt andet til Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.
Britisk frustration
At der opbygges reaktionsstyrker på kryds og tværs i og uden for Nato er ikke usædvanligt.
- Nato har en reaktionsstyrke, som nu skal udvides lidt, efter det der er sket i Ukraine, EU har en reaktionsstyrke, FN har en, og så er der et land bilateralt som Storbritannien, der gør det her, siger Peter Viggo Jakobsen.
Men initiativet kan også ses som udtryk for, at Storbritannien synes, at nogen Nato-lande, herunder Danmark, er hurtigere til at stille op end andre, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
- Der er et ønske fra Storbritannien om at kunne reagere hurtigt i krisesituationer, fordi de bliver frusterede over, at de andre europæere er for vanskelige at danse med. Så man skal kunne agere en slags USA uden at være USA i konflikter, siger lektoren.
300-400 danske soldater
Forsvarsministeriet oplyser til DR Nyheder, at Danmark er indstillet på at tilslutte sig den britiske ledede reaktionsstyrke.
- Jeg skyder på, at det bliver med en 300-400 mand. Det er det, vi har, der kan sendes ud på højt beredskab, siger Peter Viggo Jakobsen.
DR Nyheder arbejder på at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S).