- Hvem er det lige, missilskjoldet skal beskytte os imod?

SF frygter, at Rusland vil opruste, og at forholdet mellem Danmark og Rusland bliver værre, når Danmark tilslutter sig missilskjold.

- Vi frygter, at Rusland vil opruste, og at spændingerne vil blive værre, siger SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen om Danmarks tilslutning til missilskjoldet.

Det vil forværre forholdet mellem Danmark og Rusland, at regeringen nu vil tilslutte sig NATO's missilskjold. Også selvom regeringen lægger vægt på, at missilskjoldet netop ikke er rettet mod russerne.

Det mener forsvarsordfører for SF, Holger K. Nielsen.

- Rusland vil føle, at missilskjoldet er rettet mod dem, selvom det ikke er tilfældet. Vi frygter derfor, at Rusland vil opruste, og at spændingerne vil blive værre, siger han til DR Nyheder.

Sammen med Enhedslisten er SF det eneste parti, der er imod, at Danmark bliver en del af missilskjoldet.

K: Russerens reaktion er underordnet

En stor fortaler er tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for Konservative, Lene Espersen. Hos hende vækker det tilsyneladende ingen bekymring, at Rusland muligvis vil handle på, at Danmark bliver en del af missilskjoldet.

- Vi er meget glade for, at regeringen har skiftet mening og nu deler vores opfattelse af, at det er rigtigt af Danmark at indtræde i missilforsvaret, uanset om russerne måtte reagere meget stærkt på det, siger hun.

Beskyttelse mod Iran og Nordkorea

Hensynet til Rusland er ikke den eneste grund til, at SF har sagt nej.

- Det er meget dyrt, og det giver ikke en særlig stor sikkerhed efter vores vurdering. Vi har svært ved at se, hvilken trussel den skal beskytte os imod, siger Holger K. Nielsen.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører har derimod ikke svært ved at se, hvilke lande missilskjoldet skal beskytte os imod:

- Der er 30 lande i øjeblikket, som man betegner som virkelig vanvittige regimer. Jeg behøver bare at nævne Nordkorea og Iran som gode eksempler på, hvordan det udvikler sig andre steder. Der er islamistiske regimer på vej, der er rigtig gode til at få skaffet sig våben, siger han.

Anders Fogh Rasmussen erklærede i en udtalelse i maj 2012, at NATOs missilskjold skal være operationelt allerede i 2018, og at Tyrkiet, Spanien, Polen og Rumænien skal have en nøglerolle i forhold til at huse militære installationer i forbindelse med missilskjoldet.

Ifølge regeringen vil det koste mellem 400 og 500 millioner kroner at udstyre en enkelt fregat med et radarsystem.