Spillet om EU's topposter gik i hårdknude under aftenens og nattens topmøde i Bruxelles, hvor det derfor ikke blev til en toppost for Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Hun har ellers været nævnt af flere politikere og iagttagere som en mulig EU-præsident.
Diskussionen om, hvem der skal være EU's næste udenrigschef efter Catherine Ashton, var med til at kaste grus i topmødemaskineriet.
Udenrigschefen er en del af kommissionen og typisk den første post, formanden for kommissionen, i dette tilfælde den nyudnævnte Jean-Claude Juncker, besætter.
Favoritten til posten, Italiens forholdsvis nyudnævnte udenrigsminister, Federica Mogherini, viste sig at være en større geopolitisk udfordring.
- Østeuropæerne har været meget kontant i deres udmeldinger over for Mogherini. De siger ikke, de ikke kan lide hende, men bruger koder: De vil have én på posten, der er erfaren, neutral og ikke pro-Kreml, siger DRs EU-korrespondent Ole Ryborg.
Favoritten ikke kritisk nok over for Putin
Mogherini har kun få måneders ministererfaring, og hun klandres for ikke at have været tilstrækkelig Ruslands-kritisk under konflikten i Ukraine. Derfor bliver det et nej tak fra de baltiske lande og Polen.
Løsningen på EU-regeringschefernes store uenighed ligger ifølge Ole Ryborg hos EU-kommissionens ny formand, Jean-Claude Juncker.
- De ville have den samlede pakke i aften. Men de ville også vide, hvad de kunne få, hvilke kommissærposter, de kunne regne med.
Lidt til alle
Derfor har Juncker med Ole Ryborgs ord en stor opgave foran sig med at få kabalen om kommissærposterne til at falde på plads for også at få opbakning til de øvrige EU-toposter.
Og det kan lade sig gøre ved at lade alle lande føle, at de får deres ønsker opfyldt.
- Hvis der for eksempel skal være en EU-præsident fra et ikke-euroland (Helle Thorning-Schmidt, red.), så skal Frankrig have den tunge økonomikommissærpost. Eller hvis Mogherini ikke kan blive udenrigschef (og næstformand for kommissionen), kunne hun få Cecilia
Malmströms kommissærpost med ansvar for migration, grænsekontrol og asylpolitik. Det ville se superflot ud hjemme i Italien, siger Ole Ryborg med henvisning til den store flygtningestrøm, som landet modtager fra Afrika.
- Polakkerne overvejer at udnævne en tidligere kommissær, økonomen Danuta Hübner. Hende kunne de måske godt tænke sig fik landsbrugskommissærposten. Og på den måde kan Juncker gøre de enkelte lande tilfredse, siger Ole Ryborg.
Krav om netrualitet
Junckers problem er imidlertid, at kommissionen også skal være uafhængig og skal have flertal fra Europa-Parlamentet. Og hvis parlamentet får indtryk af, at Juncker ikke er uafhængig, får han aldrig sin kommission godkendt.
- Så for ham gælder det om at komme ud af det mødelokale. Han kan ikke lade sig presse til at love mere og mere. Juncker har kun været kommissionsformand i ét døgn, og han skal have samtalerne face to face. Han har brug for tid. Der er 27 lande, som alle melder ind med navne og præferencer, siger Ole Ryborg.