Arbejder Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, på at få en toppost i EU?
Rygterne begyndte allerede at svirre i efteråret 2012, hvor Financial Times spekulerede i, at hun kunne være et bud på en kommende formand for Europa-Kommissionen.
Siden da har Helle Thorning-Schmidt gang på gang afvist, at hun skulle være på vej til EU, men nu mørklægger Statsministeriet helt sagen om Thornings jobsøgning. Det sker med henvisning til Danmarks udenrigspolitiske interesser.
Intet svar
DR Nyheder har søgt aktindsigt i dokumenter, sms'er, telefonnotater og journaloversigter "omhandlende statsministerens muligheder for at komme i betragtning til et job i EU".
Men Statsministeriet vil ikke afsløre, hvorvidt der overhovedet findes dokumenter i sagen. Det fremgår af svaret på aktindsigten, som DR har modtaget efter en måned lang sagsbehandling.
- Det er generelt Statsministeriets opfattelse, at det i sager af den omhandlende karakter ikke kan oplyses, hvorvidt der i det hele taget findes dokumenter vedrørende sådanne sager, idet en oplysning herom i sig selv vil kunne medføre en prisgivelse af de hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, som der er hjemmel til at beskytte i offentlighedslovens § 32.
Anderledes i Udenrigsministeriet
I Udenrigsministeriet er man dog ikke af samme opfattelse. I hvert fald er svaret på en tilsvarende aktindsigt, at der slet ikke findes dokumenter i den sag. Stik imod Statsministeriet svarer Udenrigsministeriet efter bare en uges sagsbehandling:
- Udenrigsministeriet har ved gennemgang af materialet ikke fundet dokumenter, der er omfattet af din anmodning.
Helle Thorning-Schmidt vil ikke svare på, hvorfor Udenrigsministeriet godt kan fortælle, at der ikke findes nogen dokumenter i sagen, når Statsministeriet afviser.
DF: Spil med åbne kort
Men ifølge Dansk Folkeparti burde Helle Thorning-Schmidt spille med åbne kort, hvis hun reelt mener, at hun ønsker at blive i Danmark.
- Det svar, som Statsministeriet kommer med her, giver det indtryk, at der er noget om snakken, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der opfordrer statsministeren til at fortælle, om der findes dokumenter.
- Det er ikke for meget at forlange, at danskerne får svar på, om vores statsminister er på vej til at søge et job i udlandet, siger han.
S afviser spekulationer
Også Venstres Jakob Engel-Schmidt mener, at svaret fra Statsministeriet bestyrker rygterne om, at Thorning ønsker et job i EU.
- Det sender i hvert fald et grumset signal. Jeg skal ikke gøre mig klog på Helle Thorning-Schmidts karriereplanlægning eller ønsker om, hvad hun vil arbejde med, men det er da et besynderligt svar, siger han.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, slår i en skriftlig kommentar fast, at Helle Thorning-Schmidt bliver i Danmark.
- Statsministeren har allerede for længst klart og utvetydigt afvist, at hun skulle være interesseret i en toppost i EU. Hun bliver i Danmark, siger hun.
S: DF spreder rygter
Maja Panduro giver ikke meget for kravet fra Dansk Folkeparti.
- Der er intet nyt i, at Dansk Folkeparti har én mærkesag og det er, at Lars Løkke skal være statsminister. Derfor overrasker det mig desværre ikke, at de spreder grundløse rygter og spekulationer, selv om de for længst er blevet afvist fuldstændig klokkeklart, siger hun.
Situationen er præcis den samme, som dengang tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen rygtedes til et topjob i NATO. Her søgte Jyllands-Posten også aktindsigt hos både Udenrigsministeriet og Statsministeriet, og svarene var de samme: Mens Udenrigsministeriet afviste at skulle have dokumenter, nægtede Statsministeriet at svare på, hvorvidt der overhovedet fandtes dokumenter.
I 2009 endte Anders Fogh Rasmussen om bekendt i NATO, men om historien gentager sig og også Thorning ender uden for landets grænser, kan man ikke konkludere ud fra aktindsigterne, siger lektor Sten Bønsing fra Aarhus Universitet.
Lektor: Statsministeriets svar efter bogen
- Da Anders Fogh Rasmussen stillede til NATO-posten, lavede man den praksis i Statsministeriet, at man af princip ikke udtaler sig om, om der overhovedet er den type sager, siger Bønsing.
Ifølge ham er svaret fra Statsministeriet helt efter bogen.
- Det antages, at når det gælder sådan nogle sager, om Danmark for eksempel stiller med personer til internationale poster, så det er et spørgsmål, man kan undtage fra aktindsigt, og man kan helt lade være med at sige, om der overhovedet er en sag, siger Sten Bønsing.
Til gengæld undrer han sig over svaret fra Udenrigsministeriet.
- På den her måde får de lige så langsomt skudt sig selv i foden, for hvis de bliver ved med hver gang, der bliver spurgt, at sige, at der ikke er nogle sager, så får de et problem den dag, der er en sag. For når de så siger, at det spørgsmål, vil vi ikke udtale os om, så kan man gætte, at nu er der en sag, siger Sten Bønsing.
S i 2008: Ejendommeligt
Selvom Socialdemokraterne ikke giver meget for Dansk Folkepartis kritik i dag, var daværende politiske ordfører Henrik Sass Larsen, der i dag er erhvervs- og vækstminister, ikke bleg for at fælde dom over svaret fra Statsministeriet i 2008.
- Det er et udmærket eksempel på, at der nok er noget om de massive rygter. Det er jo en helt ejendommelig argumentation Statsministeriet bruger, sagde Sass Larsen til Jyllands-Posten.