DIN MENING Er denne patentvideo ren propaganda?

Ombudsmanden har modtaget en propaganda-klage over Erhvervs- og Vækstministeriets video om EU-patentet.

Folkebevægelsen mod EU har klaget over Erhvervs- og Vækstministeriets kampagnevideo om EU-patentet til ombudsmanden, skriver Jyllands-Posten fredag.

Kritikken går på, at oplysningskampagnen om EU's Patentdomstol, som danskerne skal stemme om den 25. maj, har været for positivt indstillet over for patentdomstolen.

- Det er fuldstændig håbløst, at ministeriet bruger offentlige midler på noget, som burde være neutralt, men som i virkeligheden er ren propaganda, siger Folkebevægelsen mod EU's spidskandidat til parlamentsvalget, Rina Ronja Kari, til Jyllands-Posten.

Opfatter du også Erhvervs- og Vækstministeriets kampagnevideo som ren propaganda?

Se kampagnevideoen i toppen af artiklen, og kom med din mening herunder.