Danskernes varmeregning vil stige tre gange så meget, som man forudså, da Folketinget indgik energiaftalen i 2012.
Meldingen om stigningen kommer fra Lars Løkke Rasmussen (V), der samtidig kræver en genforhandling af aftalen.
- Da vi indgik aftalen, der lå der nogle beregninger, der viste, at det ville koste en gennemsnitlig husstand 1.300 kroner ekstra i energi. Og nye tal tyder på, at det tal bliver tre gange højere, næsten tre gange højere, 3.500, sagde venstreformanden i sidste uges spørgetime i Folketinget.
Men Lars Løkke Rasmussens annoncerede ekstra-regning er overdrevet, fortæller DR's Detektor.
Løkke sammenligner æbler og pærer
Lars Løkke Rasmussens tal baserer sig på to beregninger, der dækker over vidt forskellige ting.
Den oprindelige forventede stigning - de 1.300 kroner - dækker over de samlede energiudgifter, både el og varme, beregnet som et gennemsnit for alle danske husstande. Derudover tager de 1.300 højde for tre afgifter.
Den nye forventede stigning - de 3.500 kroner - dækker derimod over en specifik hustype - et såkaldt standardhus, som er 130 kvadratmeter stort og har et forbrug på 18,1 MWh. Samtidig tager eksemplet kun udgangspunkt i én enkelt afgift, nemlig forsyningssikkerhedsafgiften.
Sammenligning holder ikke
Dertil kommer, at den nye stigning på 3.500 kroner er baseret på et hus, som alene får dækket sit energibehov via biomasse fra halm, træflis og træpiller.
Lars Løkke Rasmussen sammenligner altså to stigninger, som er baseret på forskellige afgifter, forskellige boligtyper og forskellige energikilder. Og det gør Lars Løkke Rasmussens regnestykke forkert.
- De er ikke direkte sammenlignelige, påpeger professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
Løkke bruger det værste eksempel
Det er Dansk Fjernvarme, der er kilde til stigningen på de 3.500 kroner. Men ifølge brancheorganisationen dækker eksemplet over de fjernvarmekunder, som bliver hårdest ramt. Og det vil kun ske for få danskere.
Den pointe bakkes op af professor Brian Vad Mathiesen.
- Typisk er det sådan, at man blander både fjernvarme fra kul og fra biomasse eller fra naturgas, og derfor ved vi ikke helt, hvor mange huse det vil dække over, men det vil være et meget begrænset omfang af husstande.
Venstre: Tilnærmelsesvist sandt
Detektor ville gerne have interviewet Lars Løkke Rasmussen. Men han ønsker ikke at udtale sig til programmet. Det vil partifællen Lars Christian Lilleholt til gengæld gerne. Han er energi- og klimaordfører for Venstre, og mener ikke, sammenligningen er helt forkert.
- Det er tilnærmelsesvist sandt. Nu er det jo meget svært at forudsige overhovedet, og jeg forventer jo også, at når vi skal i gang med de her forhandlinger, så får vi fra klima- og energiministeren de fuldstændig rigtige tal præsenteret, siger han og tilføjer:
- For os er det afgørende, at der er tale om en ikke uvæsentlig prisstigning.
Forbrugerne kan forvente stigning
Detektor har forsøgt at finde frem til nye tal for, hvor meget energiregningen vil stige for en gennemsnitlig husstand som følge af energiaftalen.
Men hverken Energiministeriet, Skatteministeriet eller Energistyrelsen ligger inde med nye beregninger for en sådan stigning.
Ser man imidlertid isoleret på fjernvarmeforbrugerne, så skønner Dansk Fjernvarme, at de vil få en ekstraregning på mellem 2.000 og 3.000 kr. i 2020. Men det tal kan heller ikke sammenlignes med de generelle 1.300 kroner.
Hør mere om energipriserne i Detektor på P1 klokken 15:03 og på DR2 klokken 21:00.