Der bliver skruet gevaldigt op for statens indtægter fra de automatiske fotofælder de kommende år, viser et skriftligt svar fra justitsminister Karen Hækkerup (S) til Venstres retsordfører Karsten Lauritzen forud for et samråd tirsdag.
Mens indtægterne i 2013 lød på 353 millioner kroner, ventes tallet i 2015 at stige til 925 millioner.
Ud over at politiet øger sin indsats på området, skyldes det blandt andet, at regeringen sammen med Enhedslisten vil indføre et princip, hvor det ikke længere er føreren af bilen, men ejeren, der hæfter for eventuelle fartbøder.
Jagten på penge
Men det er et forfejlet retssikkerhedsmæssigt skred i jagten på penge, mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
- Man er parat til at dømme en anden person, end den, der har overtrådt loven. Det vil jeg definere som et massejustitsmord.
- Det må være sådan, at det er den person, der har brudt loven, i dette tilfælde føreren af bilen, der skal stilles til ansvar, siger han.
Kan ikke sende bøder ud
Den kommende lovændring skyldes, at politiet i mange tilfælde må droppe at sende en bøde ud, fordi billederne fra fotofælderne er for dårlige.
I 2012 var 36.000 billeder fra fotofælderne så utydelige, at man ikke kunne identificere føreren, selvom man godt kunne se nummerpladen på bilen, og dermed altså hvem der ejer den.
Med objektivt ansvar vil bøden lande hos bilejeren, medmindre en anden står frem og erkender sin skyld ved at have været fører af bilen.
35.000 bøder kan ikke udskrives
Hos Enhedslisten, der sammen med SF og regeringen lægger stemmer til lovforslaget, erkender trafikordfører Henning Hyllested, at objektivt ansvar er betænkeligt, men at fordelene ved det konkrete forslag er så markante, at man er gået med til det.
- Vi vurderer, at det giver så store forbedringer af færdselssikkerheden, at vi er parate til at stemme for. Det er jo også et retssikkerhedsmæssigt problem, at over 35.000 bøder ikke kan udskrives, fordi billederne er for dårlige.
- Og da langt de fleste overtrædelser sker af personer fra samme husstand som bilejeren, så tror jeg ikke, at det vil opleves som et voldsomt indgreb, siger Henning Hyllested.
/ritzau/