44 procent eller 22.000 af de nuværende studerende på ungdomsuddannelserne vil ikke kunne optages på gymnasierne og HF, hvis politikerne i en ny erhvervsskolereform indfører et karakterkrav på syv.
Det viser nye beregninger fra Undervisningsministeriet.
Unge skal flyttes til erhvervsskolerne
Mandag eftermiddag bliver forhandlingerne om en erhvervsskolereform genoptaget.
Her kræver oppositionen, at der indføres karaktererkrav til gymnasierne og HF, hvis de skal gå med til højere krav for erhvervsuddanelserne.
Regeringen vil have indført et karakterkrav på 2 i dansk og matematik, mens en samlet opposition kræver et adgangskrav mellem 4 og 7 for at komme ind på ungdomsuddannelserne.
Det skal få flere unge til at søge over på erhvervsskolerne.
- Det er afgørende, at vi i fremtiden har et ungdomsuddannelsessystem, som er baseret på erhvervsuddannelserne. I dag er de jo baseret på gymnasierne. Det skal vi have lavet om, og derfor skal vi have hævet adgangskravene på gymnasierne markant, siger Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører, Dansk Folkeparti.
Venstre ikke klar med krav
Hos Venstre vil man dog ikke lægge sig fast på, hvor adgangskravet skal ligge, men mener, at det er et højt tal, hvis 22.000 unge ikke kan komme ind på gymnasierne.
- Det er vigtigt, at vi får lavet et adgangskrav til gymnasierne, men jeg synes, at det lyder som et voldsomt stort tal, siger Peter Juel Jensen, uddannelsesordfører, Venstre.
Skævvrider uddannelsessystemet
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Ane Halboe er glad for, at alle partier fortsat sidder ved forhandlingsbordet, men hun undrer sig over, at gymnasierne skal fylde så meget i en erhvervsskolereform.
- Jeg synes, at det er en helt skæv måde at se på vores ungdomsuddannelser på. Det sender et signal om, at gymnasiet skal være en eliteuddannelse, og det mener jeg bestemt ikke, at det skal være, sige Ane Halboe.
I Enhedslisten stiller man sig også undrende over for de borgerliges krav.
- Det er nogle foruroligende tal. Højrefløjen vil gerne have at gymnasierne skal være en eliteuddannelse. Og det er vi bestemt ikke enige i. Det er uddannelsessnobberi af værste skuffe, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.