Finansminister Bjarne Corydon (S) skal tirsdag svare på spørgsmål fra Folketingets Finansudvalg omkring kapitaludvidelsen i energiselskabet Dong.
Kapitaludvidelsen betyder blandt andet, at investeringsbanken Goldman Sachs skal overtage dele af Dong. Det er fået kritik fra flere sider.
Ikke mindst efter, at DR Nyheder kunne afsløre, at det Goldman Sachs-selskab, som regeringen ønsker at sælge en del af Dong Energy til, holder til på Caymanøerne, der er kendt for at fungere som skattely for adskillige virksomheder.
Aftale vist frem
Tidligere tirsdag lod finansministeren medlemmerne af finansudvalget gennemlæse aftalen mellem staten og Godman Sachs, hvilket ikke er hverdagskost på Christiansborg.
Sidst en sådan aftale blev vist frem var i 1978.