Hvad er der foregået i Statsministeriet?
Har statsministeren personligt fået besked om det her?
Det kræver Dansk Folkeparts retsordfører Peter Skaarup nu klar svar på. Derfor indkalder han nu statsminister Helle Thorning-Schmidt i samråd.
Statsministerens troværdighed er på spil
Dansk Folkeparti indkalder statsminister Helle Thorning-Schmidt til samråd i PET-sagen.
Det sker efter, at det er kommet frem, at toppen i Helle Thornings ministerium - departementschefen Christian Kettel var informeret om Morten Bødskovs fejlagtige oplysninger til Folketinget flere uger før, han måtte gå af.
Peter Skaarup mener, at tilliden og troværdigeheden er på spil for statsministeren.
- Det er en alvorlig sag for statsministeren, Statsministeriet - og hele regeringen, at man åbentbart har holdt viden om løgnen skjult overfor Folketinget og offentligheden i så lang tid - måske i håbet om, at det aldrig kom frem, påpeger Peter Skaarup.
Stiller statsministeren i vanskelig situation
Samrådet med Morten Bødskov endte med at han selv fortalte, at det var en løgn han havde stukket.
Men Peter Skaarup mener, at det er kritisk, at man ikke fra dag ét i Statsministeriet siger, at de har gjort noget, de ikke måtte.
- Det stiller Helle Thorning-Schmidt i en meget vanskelig situation, siger Peter Skaarup og tilføjer:
- De (Statsministeriet) har håbet på, at det drev over, men det gjorde det heldigvis ikke, påpeger Peter Skaarup.