OVERBLIK Hvad er Produktivitetskommissionen - og hvad skal den?

Regeringen nedsatte i 2012 Produktivitetskommissionen.

Betaling for at køre på landets broer er bare en af mange de ting, Produktivitetskommissionen anbefaler. Her er det Lillebæltsbroen. (Foto: © Kent Schou Larsen- Middelfart)

Hvordan kan vi blive mere produktive i Danmark?

Det spørgsmål forsøger den såkaldte Produktivitetskommission at finde svar på, og nu er sjette delrapport fra kommissionen på trapperne.

Men hvad er Produktivitetskommissonen egentlig? Hvor kommer den fra? Og hvem lytter til den?

Få et overblik her:

* SRSF-regeringen nedsatte i starten af 2012 kommissionen for at forhindre, at Danmarks svage produktivitetsudvikling ikke fortsætter. Danmark er mindre produktiv end lande som Sverige, Holland og Tyskland.

* Kommissionen skal komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke Danmarks produktivitet – både i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor – i de kommende år.

* Kommissionen skal også kortlægge årsagerne til den relativt lave danske produktivitetsvækst siden midten af 1990'erne. Herunder kortlægge de barrierer, der forhindrer en høj produktivitet.

* Kommissionen har otte uafhængige medlemmer og en formand - Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi.

* Kommissionen skal inddrage eksperter og organisationer i dens arbejde.

* Produktivitetskommissionen er indtil videre kommet med fem analyserapporter med titlerne: Danmarks produktivitet - hvor er problemerne?, Konkurrence, internationalisering og regulering, Analyser af produktivitet i den offentlige sektor, Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor, Uddannelse og innovation og senest en analyse af infrastrukturen.

* Det er af kommissionen blandt andet blevet anbefalet, at uddannelsesinstitutioner skal offentliggøre resultater på en sammenlignelig måde - mere gennemsigtighed vil føre til bedre elevpræsentationer, mener kommissionen.

* Det er også blevet anbefalet, at eksempelvis studietiden på læreruddannelsen bliver hævet, så det svarer til et fuldtidsstudium.