Bødskov har bedt PET ændre praksis

Fremover skal VIP-personer i PET's beskyttelsesprogrammer orienteres om trusler mod dem, siger justitsministeren.

Morten Bødskov forklarer sig i Retsudvalget. (© DR)

Justitsminister Morten Bødskov (S) gentog adskillige gange under dagens samråd i Folketingets Retsudvalg, at der var en trusler både mod Retsudvalget og Pia Kjærsgaard forud for udvalgets planlagt besøg på Christiania februar 2012.

Men hverken Morten Bødskov selv eller andre i hans ministerium var orienteret i de scenarier, PET forberedte forud for Retsudvalgets besøg på Christiania.

Det sagde Bødskov på dagens samråd. Om PET's metoder i den pågældende sag og håndteringer fremover, sagde ministeren:

- Det der fandt sted her, mener jeg var for vidtgående, og jeg mener også det var forkert. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg har meddelt Politiet Efterretningstjeneste, at for alle dem, der er i de beskyttelsesprogrammer, VIP'erne, skal man ikke bevæge sig ud i de scenarier uden at orientere den pågældende person om det.

- Og så har jeg sagt, at hvis vi som folketingsudvalg måtte stå i en lignende situation, hvor alene det at der tale om en trussel, og man ikke kan sige, at der er tale om en trussel, kan man inddrage Folketingets Kontroludvalg i orienteringen, sagde Morten Bødskov.

Kontroludvalget er underlagt en særlig skærpet fortrolighed, hvorfor udvalget i justitsministerens øjne vil været nyttigt at bruge i fremtidige lignende.