Avis: Løkke skjulte firmabil

Lars Løkke Rasmussen har ifølge Ekstra Bladet undladt at oplyse Moderniseringsstyrelsen om sin firmabil.

Lars Løkke Rasmussen har ifølge Ekstra Bladet glemt at oplyse Moderniseringsstyrelsen om sin firmabil.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, glemte tilsyneladende at oplyse Moderniseringsstyrelsen om sin firmabil til en årlig værdi af 112.550 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Alle Lars Løkkes indtægter skal oplyses til Moderniseringstyrelsen under Finansministeriet - og modregnes det eftervederlag på 1,4 mio. kroner, han modtager i egenskab af tidligere statsminister.

Partisekretær: Løkke bliver beskattet

Men hverken i Lars Løkkes brev til Venstres medlemmer 13. oktober eller til Moderniseringsstyrelsen fra 11. oktober i år oplyser oppositionslederen om bilen, en Skoda Superb stationscar.

- Venstre stiller en bil til rådighed for Venstres formand, og det bliver han beskattet af som firmabilordning, siger partisekretær Claus Søgaard-Richter til avisen.

Men oplysningerne har han ifølge Ekstra Bladet ikke givet til Moderniseringsstyrelsen.

I weekenden kom det frem, at Lars Løkke har modtaget diæter fra organisationen GGGI på 9.000 kroner, modsat hvad han selv oplyste på sit fire timer lange pressemøder 20. oktober.

En aktindsigt bragt i Berlingske i går viste desuden, at Moderniseringsstyrelsen har rykket Løkke fem gange for indberetninger.