OVERBLIK: 8 ting der skal gøre det federe at gå på erhvervsskole

Regeringen fremlægger onsdag sin erhvervsskolereform. Få et foreløbigt overblik over planen her.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt peger på undervisningsminister Christine Antorini, der onsdag præsenterer regeringens erhvervsskolereform. (Foto: © Nils Meilvang, Scanpix)

Blot hver femte unge starter i dag på en erhvervsuddannelse, når de skal vælge studieretning efter folkeskolen. Det skal der ændres på ved at gøre erhvervsskolerne "cool", mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)

Klokken 12 præsenterer regeringen så sit bud på en reform af de danske erhvervsuddannelser.

Her er et overblik over, hvad der i flere danske medier foreløbig er kommet frem om reformen:

Flere skal erhvervsuddanne sig:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslog i sin åbningstale i Folketinget tirsdag, at 30 procent af de danske unge i 2025 skal tage en erhvervsuddannelse.

Flere timer:

Eleverne skal have mindst 26 timers undervisning om ugen.

Optagelseskrav:

Man skal som minimum have 2 i gennemsnit i dansk og matematik med sig fra folkeskolen for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Alternativt skal man på forhånd have en aftale om praktikplads, skriver Berlingske.

10. klasse:

For de elever, der ikke lever op til adgangskravene, skal der oprettes 10. klasser, der får et særligt fokus på at gøre de unge klar til erhvervsuddannelserne.

Fleksuddannelse:

Er man under 25 år og ude af stand til at tage en almindelig ungdomsuddannelse, skal man have mulighed for at tage en såkaldt beskæftigelsesrettet fleksuddannelse på to år, skriver Politiken. Samtidig skal man, hvis man er over 25 år, have mulighed for mere målrettet at kunne gå fra ufaglært til faglært.

Bedre trivsel på skolerne:

Trivslen og kvaliteten på erhvervsskolerne skal forbedres, og der skal ifølge regeringens udspil måles på trivsel og kvalitet på de enkelte skoler, så man kan sætte ind, hvor det er nødvendigt. De konkrete redskaber, der skal forbedre trivslen og kvaliteten, er endnu ikke endeligt fastlagt.

Motivation:

De dygtigste elever i folkeskolen skal i højere grad end i dag opfordres til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for eksempelvis gymnasiet, skriver Ritzau.

Uddannelsesgaranti:

Der skal løbende oprettes nye praktikpladser, men hvis man ikke har held med at få en almindelig praktikplads, skal man være sikret skolepraktik.