Trivslen på erhvervsskolerne skal forbedres markant - og den skal kunne måles.
Sådan lyder et af de fire hovedpunkter i regeringens udspil til en reform af erhvervsskolerne, der bliver præsenteret i Undervisningsministeriet i dag.
Udfordringen er todelt: For det første skal trivslen og kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne højnes. For det andet skal skolernes helt store problem med frafald og omvalg reduceres.
- Der skal være konkrete indikatorer på trivsel. Ligesom man måler dygtighed og kvalitet. Samt hvordan man følger op, siger SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til dr.dk.
Hun understreger, at redskaberne - der endnu ikke er udmøntet - ikke skal bruges til at slå nogen i hovedet med, men til at gøre skolerne bevidste om, hvor de kan blive bedre. Hvadenten det handler om dårligt undervisningsmiljø, om mobning eller om hvorvidt lærerne bruger nok tid sammen med eleverne.
Regeringens fire mål med reformen er, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, at flere skal afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse, at erhvervsuddannelserne skal udfordre eleverne fagligt, og at trivslen på skolerne skal forbedres.
Attraktivt, cool, overskueligt
I regeringens udspil hedder det, at 'Ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktivt, så flere unge fastholdes og frafaldet nedbringes'.
Så Margrethe Vestager får sit ønske opfyldt om at gøre erhvervsskolerne 'cool'...?
- Det er måske ikke det ord, jeg ville bruge. Men det skal være attraktivt i forhold til elverne: Der skal være mere lærerkontakt, et bedre ungdomsmiljø på uddannelserne, og så skal det også gøres mere overskueligt, hvad man kan vælges, siger Lisbeth Bech Poulsen.
Grunden til at mange unge finder gymnasiet attraktivt er med SF'erens ord, at der er jævnaldrende, der er fester, og at de unge ved, hvad de får. Men med 108 forskellige erhvervsuddannelser, kan det være noget vanskeligere at træffe et oplyst valg.
- Derfor skal vejledningen fra udskolingen til erhvervsuddannelsen gøres bedre, siger Lisbeth Bech Poulsen.
Og så er der den gordiske erhvervsskoleknude med praktikpladser, som ifølge regeringen delvist er løst op med sociale klausuler, der stiller krav til virksomheder om at bidrage til at løfte uddannelsesansvaret.