Regeringens støtteparti, Enhedslisten, er chokeret over statsminister Helle Thorning-Schmidts udtalelser om, at Danmark vil overveje at medvirke til et angreb på Syrien uden om FN.
Det siger partiets udenrigsordfører Christian Juhl til DR Nyheder.
- Det er modigt gjort af hende, nærmest dumdristigt. Jeg troede, vi havde en fælles erfaring fra Irak og Afghanistan, der hedder, at man ikke skal udtale sig om, hvornår Danmark går i krig uden at have fast grund under fødderne. Der er nogle inspektører, der lige nu er er ved at undersøge fup og fakta om det gasangreb, og det skal vi have på bordet først, siger Christian Juhl (EL) til DR Nyheder.
Går ikke i krig på antydninger
- Jeg troede også, at vi havde en aftale om, at FN skulle på banen, når man vil gå i krig i andre lande. Jeg håber da, at både SF og Radikale vil holde statsministeren fast på, at det også er aftalen. Ellers kommer vi da ud på meget løs grund i det her spørgsmål, fortsætter Christian Juhl.
Han understreger, at Enhedslisten ikke engang vil overveje en militæraktion uden FN.
- Danmark går ikke i krig på baggrund antydninger - kun på baggrund af fakta - og kun med et FN-mandat, siger Christian Juhl, der slår fast, at alle aspekter af sagen skal undersøges.
Christian Juhls synspunkt bakkes op af partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, der på Twitter skriver: