Offentligt ansatte, der vil afdække fejl, ulovligheder og magtmisbrug, skal ifølge Enhedslisten beskyttes med lov. Det skriver Berlingske mandag.
Enhedslisten genfremsætter lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere, som en samlet rød blok var afsender på i 2009.
- For det første kan vi se i undersøgelser, at offentlige ansattes ytringsfrihed får dårligere og dårligere kår. For det andet har vi fået en ny offentlighedslov, der gør det sværere at afsløre magtmisbrug, siger Pernille Skipper, retsordfører hos Enhedslisten, og fortsætter:
- Og derfor har vi behov at de offentlige ansatte råber vagt i gevær, hvis de ser, der er problemer på arbejdspladsen.
Burde ikke være nødvendigt
Lovforslaget indebærer, at hvis en ansat kritiserer arbejdspladsen og efterfølgende bliver fyret, skal det være chefen, der skal dokumentere grundlaget for fyringen. Derudover skal der oprettes et rådgivende nævn, der kan vejlede offentlige ansatte om deres ytringsfrihed.
- Det burde absolut ikke være nødvendigt, fordi det er jo en grundlovssikret ret, men op mod 40 procent frygter for ansættelsesretlige konsekvenser, hvis de kritiserer deres arbejdsplads, og det har vi behov for, at de tør gøre. Derfor er det vigtigt, at vi får et nævn, der kan rådgive dem, siger hun.
Den nye offentlighedslov gør det sværere
Pernille Skipper forklarer, at behovet for en lov til at beskytte whistleblowere især er stort i den offentlige sektor, især efter den nye offentlighedslov som ifølge Enhedslisten gør det sværere at afsløre magtmisbrug.
- Vi har for eksempel hørt fra journalister, at offentlige ansatte ringer og siger, at måske burde du søge aktindsigt her, og på den måde har journalisterne fungeret som en form for whistleblowerordning. Den mulighed bliver mindre nu, og derfor har vi behov for at beskytte dem bedre, siger hun.