Forslaget om adgangskrav til erhvervsuddannelser får stor ros fra flere sider, blandt andet fra professor Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet. Men den del af forslaget, der går på, at unge, der ikke består matematik og dansk under folkeskolen afgangsprøve, skal have et ekstra skoleår for at kunne bestå er selvsamme Niels Egelund yderst kritisk overfor:
- På en måde synes jeg, at det er lidt til grin, at man siger, at man så skal have et år mere, hvis man ikke er god nok, når man går ud af 9. klasse, siger han.
SF og Radikale Venstre vil tilbyde ekstraundervisning til de unge, der dumper sin afgangsprøven, for at sikre, at alle unge mennesker kan komme ind på en erhvervsuddannelse og altså bestå dansk og matematik i Folkeskolen. Men det er et underligt forslag, der skriger efter, at man skrider ind noget før.
Problemet skal opdages tidligere
- Det kan da ikke være rigtigt, at man skal gå i skole i ti år, og så finder man ud af lige i sidste øjeblik, at hov, her har vi altså en gruppe unge, der ikke er dygtige nok. Hvorfor finder man ikke ud af det noget før?, spørger professor Niels Egelund.
Selv om Niels Egelund kalder forslaget om adgangskrav - isoleret set - for "et stort skridt i den rigtige retning", så tror han ikke på, at det vil betyde at mange flere unge mennesker vælger erhvervsuddannelsen frem for gymnasierne. Det er ellers meningen med forslaget.
- Det vil det ikke, for det er gymnasierne, de unge vil. Og det er kun syv procent af den voksne befolkning, der overhovedet kunne tænke sig, at deres unge mennesker vil starte på en erhvervsuddannelse. Det er noget andet vi har brug for, siger han.
I øvrigt ligner forslaget fra SF og Radikale Venstre et forslag, som Venstre tidligere har været ude med. Derfor er Venstres Kristian Jensen også enig med de to regeringspartier, når det gælder adgangskravene til erhvervsuddannelserne.