Tålmodigheden med det kommende rejsekort er ved at slippe op på Christiansborg.
Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kræver, at den planlagte udfasning af de gamle klippekort i hovedstadsområdet - der skulle starte 1. juli - bliver droppet.
Nu kræver De Konservative så en hastegaranti fra transportminister Henrik Dam Kristensen for, at rejsekortet vil fungere fnugfrit den 1. juli. Ellers vil heller ikke De Konservative udfase klippekortene.
Garanti skal falde i dag
Partierne mødes med firmaet bag rejsekortet næste tirsdag, men garantien skal falde i dag, understreger partiets trafikordfører, Mike Legarth.
- Vores signal er krystalklart: ministeren skal give en garanti for, at det rejsekort virker helt og fuldt og upåklageligt, og hvis han ikke kan få den garanti i sin organisation, så skal han forlænge klippekortet, siger han.
- Vi kan ikke risikere, at pendlere og turister står med noget, der ikke fungerer. Så må han udskyde udfasningen af klippekortene, siger Mike Legarth.
- Han burde være i stand til at give den garanti i dag, og hvis han ikke kan give det nu - så kort tid før 1. juli - så er tiden inde til at træffe en beslutning om, hvad vi så gør i stedet for. Giv garantien nu, eller forlæng klippekortet, siger han.
Enhedslisten vil tvinge transportminister Henrik Dam Kristensen til at forlænge klippekortenes levetid. Ifølge partiets transportordfører Henning Hyllested er åresagen til dette problemer med det elektroniske Rejsekort, som skal erstatte de gamle pap-kort:
/ritzau/