Kan en studerende fra et andet EU-land få ret til SU i Danmark, hvis han arbejder ved siden af studierne? Ja, lyder svaret i dag fra EU-Domstolen, og det har udløst panderynker i SU-systemet.
Indtil i dag har Danmark skønnet EU-reglerne sådan, at en udlænding kun kan få SU, hvis vedkommende oprindeligt er kommet til Danmark for at arbejde og har opretholdt erhvervsarbejde i et rimeligt omfang, før han har søgt ind på en uddannelse.
Hvis man derimod er kommet til landet med det primære formål at studere, er udlændinge indtil nu blevet nægtet adgang til SU.
Men da ombudsmanden har sat spørgsmålstegn ved den danske tolkning, indbragte Ankestyrelsen for Uddannelsesstøtte selv spørgsmålet for EU-domstolen. Styrelsen bad domstolen tage stilling til en konkret sag, hvor EU-borgeren LN blev nægtet SU, fordi SU-styrelsen vurderede, at LN var kommet til Danmark med det primære formål at læse på Handelshøjskolen i København, selv om han i en kort periode forinden havde haft erhvervsarbejde i Danmark.
Og i dag kom så svaret på Danmarks forespørgsel. Ifølge EU-domstolen kan Danmark ikke bare nægte LN adgang til SU, uanset hvilket formål han er kommet til landet med, så længe han lever op til reglerne om at være arbejdstager i et andet EU-land.
Hvor vidt LN gør det er uklart, og kan kun afgøres, hvis LN beslutter sig for at anlægge en egentlig sag ved de danske domstole.
Derfor er det alt for tidligt at sige, hvilke konsekvenser, EU-domstolens melding får for det danske SU-system, lyder det fra SU-rådets formand, Per Andersen.
- Men det er klart, at hvis det viser sig, at en udlænding kan få adgang til SU på så spinkelt et grundlag som den her sag lægger op til, så vil det være en stor udfordring for det danske SU-system, siger han.
Uddannelsesminister Morten Østergaard vil ikke forholde sig til, om dommen påvirker SU-styrelsens skøn fremover.
- Regeringen vil analysere dommen nærmere for at få fuldt overblik over de juridiske konsekvenser, siger han i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.