Dokumentation: Enhedslistens 10 forslag til kontanthjælpsreformen

Enhedslisten har allerede i oktober afleveret 10 konkrete bud til regeringen på, hvordan kontanthjælpssystemet fremover bør fungere.

Enhedslisten melder sig på banen med 10 konkrete bud til, hvordan kontanthjælpssystemet fremover skal fungere.

Dermed byder regeringens støtteparti sig for alvor sig til frem mod S-R-SF-regeringens lancering af udspillet til en kontanthjælpsreform - et udspil, der ventes offentliggjort inden for få uger.

Enhedslisten 10 konkrete forslag:

* Flere tilbud om ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår, eller uddannelse.

* Flere valgmuligheder, tilbud, aktiviteter og rådgivning som tilrettes den enkelte og gives med udgangspunkt i den lediges ønsker, og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, sådan at et tilbud med mindre det retter sig mod et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal tage udgangspunkt i den lediges ønsker. Ret til at deltage i aktiviteter og tilbud.

* Den særligt lave ungesats skal søges afskaffet /forhøjet, sådan at unge får samme kontanthjælp som andre mennesker

* Ægtefælleafhængigheden skal søges afskaffet / mindsket. Man kan eventuelt starte med at fjerne den for arbejdsløse, der mister retten til dagpenge.

* Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor indføres en bagatelgrænse for indtægter på op til 2000 kroner pr. måned, hvor der ikke sker nogen modregning i kontanthjælpen herefter modregnes time for time i kontanthjælpen i stedet for krone for krone.

* Flest mulige sanktioner skal fjernes

* Der må ikke inddrives hverken offentlig eller privat gæld ved træk i kontanthjælp, heller ikke når det drejer sig om daginstitutionsbetaling, togbøder, licens og p-bøder. Som udgangspunkt har kontanthjælpsmodtagere ikke nogen betalingsevne

* Færre useriøse private aktører i kontanthjælpssystemet - a-kasser og fagforeninger skal inddrages

* Helhedsorienteret tværfaglig sagsbehandling hvor alle har én fast sagsbehandler og hvor der fokuseres på tilbud om arbejde eller uddannelse, hvis borgeren ikke har andre problemer.

* Mere tid og flere midler til efteruddannelse af socialfagligt personale