Da Venstre var i regering, var randzoneloven en god idé. Men det er den ikke mere, mener partiet.
Loven forbyder landmænd at dyrke såkaldte randzoner omkring vådområder, men de kort, der udpeger områderne er helt håbløse, mener Venstres Anni Matthiesen fra Grindsted. Hun er valgt til folketinget i Vejen-kredsen.
Hun var i aftes på markvandring hos en lokal landmand.
Ingen vand
- Der var flere eksempler på, at der var tegnet ind på kortet, at der skulle være randzoner. men vi så ingen vand, siger Anni Matthiesen.
Loven blev vedtaget da Venstre var regeringensparti, og den daværende fødevareminister Henrik Høegh var også med på markvandring i går, for at se på konsekvenserne af sin lov.
Stop loven
Venstre vil nu have deres egen lov stoppet, eller i det mindste sat i bero i et år.
- Vi har ikke fortrudt den, men siden vi havde regeringsmagten, er der kommet nye ting frem. Bl.a. kan man anvende andre værktøjer, og opnå det samme, siger Anni Matthiesen.