EU-Kommissionen advarer Rumænien

EU-Kommissionen med formand Manuel Barroso i spidsen udtrykker alvorlig bekymring for de demokratiske forhold i Rumænien

Så er det en aftale; Rumænien efterlever EU's 11 krav og genvinder unionens tillid. Okay?! (Foto: © Julien Warnand, Scanpix / EPA)

Mangel på respekt for landets love og det juridiske systems uafhængighed i Rumænien får EU-Kommissionen til at sende en kraftig advarsel i ikke synderligt diplomatiske toner.

- Kommissionen udtrykker alvorlig bekymring for lovgivningen domstolens uafhængighed i Rumænien, siger EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso i dag.

I en rapport, der udkom i dag, sender kommissionen et kraftigt signal til styret i Bukarest om at sørge for at genoprette respekten for landets demokrati 'for at genvinde respekten fra sine partneren i EU'.

Den usædvanligt hårde kritik fra Bruxelles til et medlemsland er ifølge flere EU-nyhedsmedier allerede taget til efterretning.

Allerede mandag, to dage før rapporten blev offentliggjort, havde Barroso og den rumænske premiereminister, Victor Ponta et telefonmøde.

Under dét forsikrede Ponta, at Barrosos 11 krav til Rumænien straks vil blive efterlevet.

Opdateres...