Knap tre døgn tog det. Men nu er den her også.
En 28 siders lang skatteaftale indgået mellem regeringen, Venstre og De Konservative.
Læs hele aftalen her
En afgørende fredag aften
Forhandlingerne om en skattereform endte i sidste uge med at udvikle sig til et sandt drama.
Ifølge Enhedslisten var de meget tæt på at indgå en endelig aftale med regeringen, men fredag aften blev aftalen meget overraskende indgået mellem S-SF-R-regeringen og Venstre og De Konservative.
I hovedtræk ser skatteaftalen sådan ud:
Aftalen betyder, at skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022. Men da der også vil være skattestigninger, vil de såkaldte reelle skattelettelser til danskerne være 7 milliarder kroner.
De penge vil partierne bag aftalen blandt andet finde på besparelser i forsvaret og ved at betale et mindre i bidrag til EU.
Det mest opsigtsvækkende ved den endelige aftale i forhold til regeringens udspil er, at boligejerne og pensionisterne freds. Det var et krav fra Venstre, at det ikke måtte blive dyrere at være boligejer, og at ydelsen til folkepensionister ikke bliver sænket.
De væsentligste skattenedsættelser består derudover af:
* En forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kroner til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kroner (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).
* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner i 2022.
* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.
* Den såkaldte "iværksætterskat" fra 2009 ophæves. Det finansieres ved forøget lønsumsafgift i den finansielle sektor.