Selv om energiforliget i går bliver betegnet som klima- og energiminister Martin Lidegaards svendestykke, har han stadig ikke sikret, at regeringen når sit mål om lavere CO2-udslip.
Regeringen har sat sig for, at udslippet i 2020 skal være 40 procent lavere end i 1990, og energiaftalen klarer de 34 procent. De sidste seks procent skal nås med en klimalov.
Ifølge regeringsgrundlaget bliver klimaplanen fremlagt i år, og den skal indeholde mål om udslip fra ikke-kvotesektoren, hvilket blandt andet vil sige transport og landbrug.
Venstre uenig i målet
På forhånd ser det ud til at blive svært for regeringen at få lige så bredt flertal bag klimaloven som bag energiforliget. Det store oppositionsparti Venstre regner med at blive inviteret til forhandlingerne, men partiet er uenig i målet om lavere CO2-udslip:
- Vi er stærkt bekymrede i forhold til, hvad det kan få af konsekvenser for yderligere udflytning af arbejdspladser, siger energiordfører Lars Christian Lilleholt til DR Nyheder.
De 34 procents reduktion i CO2-udslip, som energiforliget giver, er over EU's mål. Og derfor mener Venstre, at regeringen bør koncentrere sig om at få de øvrige lande til at løfte sig.
Enhedslisten vil hjælpe
Enhedslisten vil derimod gerne hjælpe regeringen:
- Regeringen har lovet en reduktion på 40 procent på CO2, og det regner vi også med, at vi kan levere, siger gruppeformand Per Clausen.
S bringer skove i spil
Socialdemokraternes klimaordfører Pernille Rosenkrantz-Theil mener, det er alt for tidligt at sige, hvem regeringen vil lave forlig med. Arbejdet med det er stadig i idéfasen. Men hun har flere ideer til indholdet, blandt andet at bruge biogas i den tunge transport, hvor elmotorer ikke kan anvendes. Og så har hun bedt klimaministeriet om en skovstrategi:
- Noget af det, jeg mener, vi skal tage fat om er at se på, hvordan skov kan bidrage til at sænke CO2 niveauet og sikre, at vi får en større træindustri i Danmark, siger hun til DR Nyheder.