Danske virksomheder forbereder sig på det totale EU-sammenbrud

Tidligere koncerndirektør i forsikringsgiganten Tryg advarede i aftenens udgave af Debatten på DR2 mod et dansk nej til europagten.

Tidligere koncerndirektør i forsikringsgiganten Tryg advarede i aftenens udgave af Debatten på DR2 mod et dansk nej til europagten.

Forbereder sig på opløsning

Tværtimod mener Bosse, at Danmark bør udnytte formandskabet til at maksimere sin indflydelse på europagten - og hun fortæller, at danske virksomheder allerede forbereder sig på et EU i opløsning.

- Man forbereder sig på et scenarie hvor EU falder fra hinanden, for det er det vi gambler med. Hvis ikke Frankrig og Tyskland lykkes med det her, hvis ikke vi er med, så begynder tingene at falde fra hinanden. Og det regner man på, sagde Stine Bosse.

Samuelsen uenig

Liberal Alliances formand Anders Samuelsen ville dog ikke købe Stine Bosses dommedagsprofetier

- Det passer da ikke. Hvis vi sørger for at have orden i eget hus, være konkurrencedygtige og at have en effektiv offentlig sektor, så vil vi til enhver tid kunne afsætte vores produkter på det marked der måtte være, sagde Liberal Alliances partileder.

Men Stine Bosse fastholdt, at det er et meget alvorlig situation, vi står overfor.

- Jeg skal hilse at sige, at det ikke er interessante regnestykker, med mindre man er dommedagsprofet, og synes sådan noget er spændende, sagde Stine Bosse, med henvisning til hvad det vil betyde, hvis eurosamarbejdet bryder sammen.

Foa siger nej

Men selvom man fra erhvervslivets side er bekymrede over udsigterne til et europæisk kollaps, så vil det store fagforbund FOA, dog ikke anbefale, at vi går ind i europagten.

- Jeg taler ikke for, at vi bare skal sige som Storbritannien, at vi ikke vil være med. Jeg siger bare, at som det ligger på nuværende tidspunkt, så kan vi ikke lave den kickstart som regeringen gerne vil lave. Så kan vi ikke beslutte, at vi vil gøre noget for beskæftigelsen. Er der noget EU ikke gør i øjeblikket, så er det, at beskæftige sig med beskæftigelsen sagde Dennis Kristensen.

Direkte adspurgt om han ville stemme for en europagt, hvis den endte som det udkast, der ligger nu var svaret: Nej!