Venstre roser DF's efterlønsudspil

Venstre roser, at DF nu er kommet med et udspil til reform af efterlønnen, men er ikke enig i kernen af DF's forslag. DRs politiske redaktør siger, at efterlønsspørgsmålet lægger kraftigt pres på DF.

Venstres ordfører Peter Christensen roser DF for at komme med et efterlønsudspil.

Venstre roser Dansk Folkeparti for at komme med et udspil til en ændring af efterlønnen.

Regeringens støtteparti peger på, at efterlønnen fremover kun skal være for dem, der har været mindst 40 år på arbejdsmarkedet.QuickVote: Efterløn

Men selv om det er et skridt i den rigtige retning, er det ikke nok, siger Venstres politiske ordfører Peter Christensen:

- Hvis man laver det til et alderskriterium, så vil der jo stadigvæk være raske mennesker, der går på pension, det ændrer det ikke ved. Så vi holder fast i vores model, men jeg synes, det er positivt, at DF siger, at de er parate til at diskutere løsninger, siger Peter Christensen.

Efterløn lægger pres på DF

DRs politiske redaktør, Ask Rostrup, peger på, at Dansk Folkepartis vælgere er dem, der er mest splittede i spørgsmålet om efterlønnen.

Og det lægger pres på partiet.

- Når man på den ene side gerne vil støtte regeringen, som man har gjort det gennem de sidste ni et halv år, og man på den anden side har været sindssygt forsigtig med, at give løfter om, at man gerne vil forhandle en efterlønsreform, siger Ask Rostrup.

- For man rammer altså mange af sine egne kortuddannede kernevælger, tilføjer Ask Rostrup.