Sommeren igennem har Dansk Folkeparti spillet ud med værdipolitiske krav og varmet godt og grundigt op til finanslovsforhandlingerne i november.
Partiet har blandt andet plæderet kraftigt for en skærpelse af 24-årsreglen, så denne i stedet blev en 28-årsregel, en skrotning af green card-ordningen som giver adgang til udlandsarbejdskraft, en nedsættelse af kommission til at beregne hvad udlændinge koster Danmark og at brugen af imamer skal indstilles i det offentlige.
En del af partiets identitet
Og at det er blevet det værdipolitiske, der fylder godt i DFs ”sommerballoner”, er der mange stærke argumenter for, ifølge DR Nyheders politiske redaktør Ask Rostrup.
- Det er utroligt vigtigt for Dansk Folkeparti, at de sætter værdipolitisk dagsorden, og at fokus bliver rettet herimod. Det er selve det fundament, partiet hviler på, det er her, partiet har deres vælgere, og her de kan fremme deres mærkesager. Dansk Folkeparti vil tilbage til deres dagsorden. Den værdipolitiske dagsorden skal råbes op igen, fordi den har haft trange kår de seneste par år på grund af økonomisk krise.
Usædvanligt og noget nyt er det så langt fra, at Dansk Folkeparti bruger sommeren særdeles aktivt med politiske krav og udspil. Det har nærmest været fast tradition og praksis, siden VK-regeringen kom til magten i 2001 med støtte fra Dansk Folkeparti.
- Dansk Folkeparti mener, at valg vindes mellem valgene, og de har udviklet en tradition for at sætte sommerdagsorden. Det er en meget bevidst strategi fra partiets side, for de er meget klar over, at der i sommerperioderne er store muligheder, da der ikke så meget andet i det samlede mediebillede, siger Ask Rostrup.
Nervekrigen kan begynde
De årlige finanslovsforhandlinger folder sig ud i november og som i de forgangne år ser det ud til at blive en rituel dans mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne, hvor støttepartiet har betingelser for at lægge stemmer til regeringens budget for det kommende år – og dét gennem konkrete krav som for eksempel senest en skærpelse af 24 årsreglen til en 28 årsregel.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, har senest gjort gældende, at partiet ikke mener, at regeringen overhovedet kan tillade sig at sige nej til kravet om en stramning af 24-årsreglen. Dansk Folkeparti hjalp regeringen med dens økonomiske genopretningspakke – og så er det noget for noget.
Alligevel tvivler Ask Rostrup på, at Dansk Folkeparti i sidste ende vil lykkes med at komme igennem med dét krav. Men noget skal Dansk Folkeparti have for deres støtte.
- Det er ganske givet, at regeringens parlamentariske grundlag og støtteparti skal have deres årlige ”betaling” i november. Sådan har det været siden 2001, hvor VK-regeringen kom til magten. Men der er ikke noget, der tyder på, at Dansk Folkeparti får deres vilje med en 28 årsregel. Statsministeren har allerede afvist det, men Dansk Folkeparti har omvendt klart og tydeligt tilkendegivet, hvad de sigter efter i finanslovsforhandlingerne. Regeringen er ikke mange penge til rådighed, der er ikke råd til udskrivning af store milliardchecks, og derfor står Dansk Folkeparti godt, for netop deres krav er til at have med at gøre økonomisk. Det skal nok blive et drama de første dage i november, før vi ved, hvor det lander henne.