Brændeovnene er stablet helt op til loftet i Aduros lagerhal i Hasselager syd for Aarhus. Det går nemlig godt for brændeovnsfirmaet, hvor der er overskud på bundlinjen.
Produktionen af ovnene foregår i Slovakiet, og hele 90 procent af produktionen sælges i udlandet.
- Lavere skat betyder mere eksport
På trods af mulighederne for at oprette datterselskaber i udlandet, så insisterer direktør, Christian Skovbo, på at blive i Danmark og betale selskabsskat.
- For os giver det mest mening at samle vores forretning her i Danmark. Det gør det så effektivt som muligt for os, siger Christian Skovbo, der dog ser frem til sænkningen af selskabsskatten.
- Det vil betyde, at vi kan bruge pengene på at udvikle vores produkter, så vi kan eksportere endnu flere varer til udlandet. Og det er jo til syvende og sidst det, vi lever af i Danamrk. At sælge danske varer i udlandet, siger Christian Skovbo.
Få en rundtur på Aduro og hør Christian Skovbo fortælle om sit forhold til selskabsskat i videoen øverst i artiklen.