- Det er umuligt at gennemskue, hvad man skriver under på, og man bliver fanget i noget, man ikke har styr på.
Det er den følelse, Jeanette Pedersen sidder tilbage med efter familieferien til Sydspanien. Da hun kommer hjem, får hun en ekstraregning på knap 5.000 kroner fra firmaet AVIS, som hun lejede bil hos.
- Det viser det sig, at vi har skrevet under på, at vi har købt nogle ekstra forsikringer, selvom vi var forsikret hjemmefra, siger Jeannette Pedersen.
Jeanette Pedersen lejede to biler hjemmefra med de ønskede forsikringer, og hun betalte det hele på forhånd.
Da hun ankommer til Málaga Lufthavn, og skal have udleveret bilerne, beder ekspedienten om hendes kreditkort og forklarer, at hun skal lægge et depositum for eventuelle skader på bilerne.
Det går hun med til og skriver under på et spansk dokument.
- Jeg skriver under, fordi jeg har lejet bilerne hjemmefra. Jeg er i god tro og tænker, at det er i orden, det de gør, forklarer Jeanette Pedersen.
Det kommer hun til at fortryde. Hun har nemlig skrevet under på en spansk kontrakt, hvor hun går med til at købe ekstraforsikringer til næsten 5.000 kroner.
Er man først gået i fælden og har skrevet under, så er man som udgangspunkt bundet, og så kan det være rigtig svært at få pengene tilbage.
Hos FDM ser man flere sager, hvor det er problemet.
- Begge parter kommunikerer på et sprog, som ikke er modersmål, og man føler, at man får ét at vide, og rent faktisk skriver man under på noget andet. Men det er rigtig, rigtig svært at bevise, at man er blevet lovet noget andet, end det man skriver under på, siger Helle Brasch, jurist hos FDM.
Derfor så hun gerne, at der kom nogle standarder på området, så biludlejningskontrakterne i EU er nogenlunde ens.
Selvom man, ifølge FDM, er dårligt stillet, så er det ikke alle kunder, der giver op. Majken Korsgård Petersen blev trukket 1.700 kroner for ekstra forsikringer af AVIS. Hun valgte at føre en retssag mod firmaet.
- Det er fornemmelsen af at blive snydt - at folk, der har mine kreditkortoplysninger, bare hæver noget mere, fordi de kan. Det bliver en principsag, og så bliver man stædig, siger Majken Korsgård Petersen.
Hun er selv advokat og partner i advokatfirmaet Danders & More.
I byretten i Lyngby slog dommeren fast, at AVIS skulle tilbagebetale de 1.700 kroner.
- Dommen siger, at vi kunne handle i tillid til det, vi havde bestilt hjemmefra, og så skulle vi ikke tåle, at der var noget ekstra med småt, som vi skulle acceptere efterfølgende, fastslår Majken Korsgård Petersen.
Jeanette Pedersen har adskillige gange forsøgt at kontakte AVIS for at få pengene tilbage, men hun har endnu ikke fået sine penge tilbage.
- Jeg har kontaktet dem mindst 20 gange, og jeg har fået en tilbagemelding på, at de kigger på sagen. Men der sker ikke rigtig noget, så min tålmodighed er sluppet lidt op, siger Jeanette Pedersen.
AVIS skriver i en mail til Kontant, at de beklager, hvis Jeanette Pedersen og andre kunder føler, at de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om, hvad de skrev under på.
Firmaet vil dog ikke umiddelbart tilbagebetale de knap 5.000 kroner til Jeanette Pedersen, som hun mener at have betalt for meget.
Kontant har været i kontakt med Forbruger Europa, der hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Her har mulighed for at hjælpe kunder, der er kommet i klemme med biludlejere. De vil nu - i samarbejde med deres spanske søsterkontor - undersøge, om det er muligt for Jeanette Pedersen at få pengene tilbage.
Se, hvordan du undgår at gå i fælden, når du lejer bil i udlandet i Kontant torsdag aften kl. 21.00 på DR1.
I klippet øverst i denne artikel kan du se Jeanette Pedersen fortælle mere om sin oplevelse med AVIS.