Tag en dovne-dag på jobbet

Er du træt og uoplagt? Kører din hjerne i tomgang? Så læs her, hvordan du kommer igennem arbejdsdagen med den mindst mulige indsats.

Er du træt og uoplagt? Kører din hjerne i tomgang? Så læs her, hvordan du kommer igennem arbejdsdagen med den mindst mulige indsats. (© colourbox)

Er du træt, uoplagt og kører din hjerne i tomgang?

Så har women.dk samlet en række gode råd til, hvordan du kommer igennem arbejdsdagen med den mindst mulige indsats.

Hverken dine kolleger eller din chef skal opdage, at du ikke laver noget. Derfor gælder det om at se ud som om, du laver noget - hele tiden.

Se travl ud

Det kan du blandt andet gøre ved at lade lade, som om du rydder op i dine papirer. Sorter dem og flyt dem rundt i en uendelighed.

Et andet trick er at gå rundt mellem afdelingerne, som om du leder efter nogen eller noget. Et stykke papir i din hånd kan underbygge din troværdighed.

Det virker også godt, at sidde og se tænksomt ind i din computerskærm, som om du er i gang med en meget vigtig og svær opgave. Samtidig kan du så få tiden til at gå ved at surfe på nettet, læse nyheder eller spille et spil.

Husk hele tiden at have et arbejdsrelateret dokument åbent i baggrunden, og vær hele tiden klar til at skifte skærmbillede i en fart, hvis en kollega eller din chef kommer forbi. På PC skifter du skærmbillede ved at trykke alt + tab, på MAC æbletast + tab.

Forlæng dine pauser

Det er en klassiker at trække pauserne ud i en uendelighed, så sørg for at strække frokostpausen så længe, som muligt. Forlæng kaffepausen ved at bliv stående og vent, mens den brygger. Rygerne har her en naturlig fordel - det er ikke svært at få 20 minutter til at gå med at gå ud og ryge en cigaret.

Du kan skabe en ekstra pause ved at gå en tur til den nærmeste bager og køb kage til dine kolleger - samlet set kan det nemt tage en halv time til tre kvarter og øger samtidig din popularitet på arbejdspladsen.