Nationaldirektør Lars Rohde havde godt nyt med til boligejerne på Nationalbankens pressemøde i dag.
Nationalbanken forventer nemlig stigninger i boligpriserne frem til 2017 på op til 3,5 procent i gennemsnit.
Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann har regnet på, hvad det vil betyde for den gennemsnitlige boligejer.
Penge i lommen
Hvis man tager udgangspunkt i et hus på 140 kvadratmeter, der kostede 1.550.000 kroner i begyndelsen af 2014, betyder det, at huset vil kunne sælges for 1.791.000 kroner ved udgangen af 2017.
Det giver en økonomisk gevinst på 184.000 kroner i løbet af de næste tre år. Det svarer til 5.100 kroner ekstra i foret om måneden, hvis Nationalbankens prognose holder stik, viser Nordeas beregning.
Det er dog vigtigt at understrege, at der kun er tale om en prognose, og at stigningerne er gennemsnitlige. Udviklingen i boligpriser varierer meget i forhold til, hvor huset eller ejerlejligheden ligger i Danmark.
I Storkøbenhavn er priserne på ejerboliger for eksempel steget meget kraftigt på det seneste, mens boligpriserne er gået i stå eller går den modsatte vej i andre dele af Danmark.
Risiko for boligboble
De københavnske boligprisers himmelflugt er dog så kraftig i øjeblikket, at Nationalbanken advarer imod en ny boligboble.
- Der er en risiko for, at der opstår en ny boligboble, hvis de lave renter bliver på det nuværende niveau. Det kan sætte gang i selvforstærkende prisstigninger, siger Lars Rohde.
Når Nationalbanken skal identificere en boble på boligmarkedet, kigger de blandt andet på, om folk er begyndt at købe boliger, før de har solgt deres nuværende.
Rohde: Ny boligbeskatning
De kigger også på, om privatpersoner begynder at købe boliger, der endnu ikke er opført - såkaldte projektboliger - med henblik på at sælge dem videre med fortjeneste.
Nationalbankdirektøren opfordrer politikerne til at stramme boligbeskatningen for at undgå en ny boligboble.
- Det er vigtigt, at vi indretter os beskatningsmæssigt på en sådan måde, at skatterne er høje, når priserne er høje, og lave når priserne er lave. Det vil være med til at stabilisere boligmarkedet, siger Lars Rohde.
Borgfred om bolig-skattestop
Lars Rohde skal dog ikke gøre sig de store forhåbninger om, at politikerne følger hans råd.
Siden 2002 har skattestoppet betydet, at skatten på boliger har været frosset fast, og der er indgået borgfred blandt partierne på Christiansborg om at holde fingrene fra boligskatten indtil 2020.
Lars Rohde vil ikke komme med konkrete bud på, hvor høj ejendomsskatten bør være, før det giver mening med nationaløkonomiske øjne, men kommer med denne stikpille til politikerne.
- Jeg har ingen mening om, hvor høj beskatningen skal være - det er et politisk spørgsmål. Men det ville være hjælpsomt, hvis vi indrettede os på en sådan måde, at beskatningen var stabiliserende frem for destabiliserende.