Det er muligt, at de lave renter er til stor glæde for en masse boligejere, når de optager lån i øjeblikket.
Men ingen fest uden en sur underbo, der banker på.
I de senere år har realkreditinstitutterne skruet gevaldigt op for bidragssatserne, der kan sammenlignes med et slags gebyr for de penge, man låner af realkreditinstituttet.
Flere klager
De høje gebyrer får nu låntagerne til at reagere. Nye tal fra Realkreditankenævnet viser, at antallet af folk, der klager over, at de har fået forhøjet deres bidragssatser er mangedoblet i de sidste par år.
I 2011 klagede ni personer over realkreditinstitutternes takster, i 2012 indgav 38 personer en klage og i 2013 klagede 59 personer til Realkreditankenævnet.
Omskrevet til procenter giver det en stigning i antallet af klager fra 2011 til 2013 på hele 555 procent, men det er vigtigt at understrege, at der er tale om små tal.
- Tæt på 40 procent af de klager, vi får handler om takster i øjeblikket. I perioder hvor der ikke er prisforhøjelser kommer det ingen klager, i perioder hvor der sker forhøjelser, kommer der flere, siger Susanne Nielsen, der sekretariatschef i Realkreditankenævnet.
Ingen har fået medhold i klage
I 2014 kradsede de danske realkreditinstitutter 11,7 milliarder kroner ind på bidragssatser fra boligejerne med realkreditlån til private boliger, viser tal fra Nationalbanken.
I 2015 vil det tal at stige til 12,3 milliarder kroner, hvis man tager udgangspunkt i januar måned i år.
Ingen af de folk, der har klaget til Realkreditankenævnet har dog fået medhold i deres klage.
- Når vi taler om bidragssager, så er det overordnet sådan, at realinstitutterne får medhold, og klageren ikke gør, siger Susanne Nielsen.
Efter afslag fra Realkreditankenævnet kan man tage sagen videre ved domstolene, men det er der foreløbig ingen, der har gjort.
Underskrevet aftale
Baggrunden for, at det er svært at få medhold er, at man som låntager skriver under på en juridisk bindende aftale om, at realkreditinstituttets bestyrelse kan beslutte, at bidragssatserne skal ændres, når man optager realkreditlånet.
Og så længe realkreditselskaberne ikke hæver bidragssatserne urimeligt meget, er ikke fastsat noget loft for, hvor meget man kan hæve bidragssatserne.
- Juridisk har realkreditselskaberne ret til at gøre, som de gør forudsat, at det hverken sker vilkårligt (tilfældigt, red) eller åbenbart urimeligt, siger Susanne Nielsen.
Minister følger sagen
I februar i år truede Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) med at gribe ind overfor realkreditinstitutterne, hvis de ikke selv sætter priserne ned på deres lån.
- Hvis realkreditinstitutterne nu er så solide, at de også kan betale udbytte, forventer jeg, at det på sigt vil smitte af på deres gebyrer og bidragssatserne, sagde Henrik Sass Larsen til Jyllands-Posten.
Realkreditlånnene er en god forretning for realkreditinstitutterne. I 2014 præsterede Danmarks største udbyder af realkreditlån et overskud på næsten to milliarder kroner.
Hør mere om realkreditinstitutternes bidragssatser i P1 Business fredag klokken 13.30 på P1.