I 33 år har kronen været knyttet til den førende europæiske møntenhed. Først til D-marken og så til euroen.
Populært sagt har de gået hånd i hånd: Så når fætter euro faldt i værdi, har kusine krone skulle følge med og også blive mindre værd. Og omvendt.
Det er kernen i den fastkurspolitik, som Danmark har ført siden 1982.
Men for tiden er kronen presset. Det betyder, at de danske kroner og ører har svært ved at holde sig tæt op ad euroen - kronen bliver for meget værd i forhold til euruoen.
Det er på sigt skidt: En høj kurs vil nemlig skade den danske konkurrenceevne og i sidste ende koste danske arbejdspladser.
Derfor kæmper Nationalbanken for at beholde fastkurspolitikken.
Foreløbig har Nationalbanken gjort følgende:
- •
Fire gange siden nytår har banken sat indlånsrenten, det vil sige den rente, som bankerne betaler for at sætte penge i Nationalbanken, ned. Renten er blevet negativ, og det vil sige, at det koster penge for bankerne at have penge stående i Nationalbanken.
- •
Nationalbanken har ladet seddelpressen rulle. Der er udstedt flere danske kroner, som Nationalbanken sælger ud af, for at imødekomme efterspørgslen fra udenlandske investorer.
- •
Nationalbanken har stoppet udstedelsen af statsobligationer, så udenlandske investorer har færre steder at placere deres danske krone.
Politisk har kronen også fået stor opmærksomhed. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, der skal kortlægge udfordringerne med negative renter.
På grafikken herover kan du se, hvordan kronekrisen har udviklet sig dag for dag.