I eftermiddag bliver der efter al sandsynlighed skrevet historie i europæisk økonomi.
Den Europæiske Centralbank, ECB, forventes at starte enorme opkøb af statsobligationer og på den måde oversvømme euro-zonen med billige penge, som centralbanken og de europæiske politikere håber, vil sætte gang i økonomien.
Og manøvren kan faktisk godt give eurozonen - og dermed resten af Europa - ny økonomisk luft. Det vurderer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School, CBS. De faldende renter på statsobligationer, der ventes at følge i halen på opkøbet, vil nemlig få euro-kursen til at falde.
- Når renten falder, så vil investorerne tænke, nu får jeg lavere renter i eurozonen, så vil jeg rykke min investering et andet sted hen. Og det vil svække euroen. Og så er det gode, at europæiske varer bliver billigere, og så går eksporten op. Og med en lav euro-kurs vil man forhåbentlig opnå både øget vækst og inflation, siger han.
Dermed kan tiltaget også få afgørende - og positiv - betydning for den danske økonomi. Dels kan den sænke renten endnu mere, end det allerede er sket. Dels kan det booste eksporten.
- Vi er afhængige af økonomien i eurozonen, og hvis franskmændene og tyskerne begynder at forbruge mere, så kan vi mærke det. Og så er kronen jo bundet til euroen, så når euroen falder overfor dollaren gør kronen det også. Det kan styrke den danske konkurrenceevne, og giver øget eksport og vækst, siger han.
Tvivler på boost
Carsten Valgreen, der er økonom og partner i det uafhængige, amerikanske analysefirma AGM Research, er dog noget mere skeptisk. Han mener ikke, redningsplanen vil få den store effekt hverken for europæisk eller dansk økonomi.
- Hvis du går ud og køber nogle statsobligationer, fordi du håber renten kan blive lavere, og den i forvejen er lav, hvor meget skal den så falde? Selv Frankrig har en lav rente på omkring 1 procent - hvordan skal det kunne give et boost?, spørger han.
Brugt i USA
Andre økonomer peger på, at det har haft en effekt i blandt andet USA, hvor netop kvantitative lempelser var med til at trække USA ud af krisen. Men selvom det går bedre i USA, end i Europa, har effekten været begrænset, vurderer Carsten Valgreen.
- USA har prøvet det i nogle år, men det er jo ikke fordi de har haft et sprudlende opsving. Nærmere skuffende, siger han.
- Løbet tør for instrumenter
Men spørger man økonomen, hvad der så vil være den rigtige medicin, er svaret ikke så enkelt. Ifølge Valgreen har eurozonen nemlig brug for regulær finanspolitik, hvor der pumpes penge direkte ud til forbrugerne. Og den slags politik må Den Europæiske Centralbank ikke føre.
- ECB kan ikke, med de redskaber de har, gøre det, der er brug for. De er løbet tør for instrumenter, siger han.