Flere penge i omløb i EU-landene kan få hjulene i gang igen og bringe Europa på rette køl efter en tid med økonomisk nedgang. Det mener i hvert fald Den Europæiske Centralbank (ECB).
Det bliver derfor en skæbnedag for europæisk økonomi, når ECB torsdag ventes at træffe et meget opsigtsvækkende valg om selv at trykke flere pengesedler i et forsøg på for alvor at redde Europa ud af krisen.
Og det er ikke småpenge, som ECB ifølge økonomiske iagttagere ventes at få lavet. Økonomer spekulerer i, at ECB vil lave nye pengesedler for mellem 500-750 milliarder euro.
- Alt tyder på, at ECB vil sætte turbo på seddelpressen og gøre klar til at sprøjte flere hundrede milliarder euro ud i det finansielle system, siger Sydbanks cheføkonom Jacob Graven til DR Nyheder.
Vil købe statsobligationer for at øge forbruget
Milliarderne vil ECB bruge på at købe statsobligationer i EU-landene. Man håber at kunne presse priserne på obligationerne op, så renterne falder.
Håbet er, at de europæiske banker vil bruge pengene fra salget af obligationer til at låne penge ud til de private forbrugere og virksomheder frem for at ligge inde med så mange statsobligationer.
Når renten bliver lavere, svækker det euroen, hvilket gør de europæiske varer bliver billigere, og derved kan man sætte skub i forbruget og eksporten i Europa.
- Det er jo det her, centralbanker kan. De pumper nye penge ind i systemet. Man håber, at når obligationsrenterne presses ned, så vil renterne i bankerne også blive stærkere. Hvis en privatbank sidder med en statsobligation, (de sælger, red.), så får de penge i kassen - som de så vil låne ud, forklarer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.
'Kvantitativ lempelse'
Initiativet fra ECB er opsigtsvækkende, fordi det langtfra er normal praksis, at ECB trykker nye pengesedler for at give økonomien en vitaminindsprøjtning.
Det er de nationale centralbanker i alle EU-landene, som har grundlagt ECB's kapital, og dermed er det medlemslandenes egne penge, der bliver brugt til at finansiere andre landes gæld.
Den aggressive pengepolitik er kendt under det ikke så mundrette begreb 'Quantitative Easings' (kvantitativ lempelse).
ECB håber derudover på, at opkøbet ikke får inflationen op over de to procent, som centralbanken har som mål for et stabilt og ikke for højt niveau.
- ECB har brugt al anden ammunition i forsøget på at afværge en truende deflationsspiral i eurozonen med faldende priser og stagnerende produktion. Risikoen for deflation er nu større end nogensinde, og ECB har kun ét skud tilbage i bøssen. Det er at sprøjte masser af nye penge ud i det finansielle system, forklarer cheføkonom Jacob Graven.
Sænkede renten til historisk lavt niveau
Erfaringer fra tidligere viser da også, at metoden er effektiv. Både USA og Storbritannien har brugt 'Quantitative Easings' for at komme ud af den økonomiske krise.
Hvis ECB torsdag træffer den endelige beslutning om at sætte gang i pengemaskinen, vil det være det andet store forsøg på at sætte skub i økonomien inden for kort tid.
I september sidste år sænkede centralbanken renten til 0,05 procent for at gøre det billigere for banker i Euro-landene at låne penge ud.
Det var det laveste renteniveau nogensinde.
Investeringsfond med mål om vækst og job
Det er ikke kun ECB, som forsøger at booste den europæiske økonomi. Også EU-Kommissionen har forsøgt sig med nye initiativer.
Således har kommissionsformand Jean-Claude Juncker lanceret planerne om en ny EU-investeringsfond på hele 2.350 milliarder kroner.
Denne skal skaffe økonomisk vækst og arbejdspladser i medlemslandene og få EU ud af, hvad Juncker kaldte for 'investeringsfælden'.
Pengene fra fonden skal dels bruges på at hjælpe især små og mellemstore virksomheder med at realisere deres investerings-projekter dels på at finansiere store projekter som investering i vedvarende energi og udbygning af infrastruktur som jernbaner, lufthavne og motorveje.