Det handler om milliarder af euro. Mindst 500 af slagsen, hvad der svarer til mere end 3.700 milliarder kroner.
Det er det beløb, Den Europæiske Centralbank, ECB, efter alt at dømme vil pumpe ud i eurozonen for at få gang i økonomien.
Det er det, der kaldes kvantitative lempelser, quantative easings, eller bare helt kort: QE.
Gang i seddelpressen
Planen er i grove træk, at ECB får trykt mindst 500 milliarder nye euro.
De penge skal de enkelte eurolandes centralbanker bruge til at opkøbe deres egne statsobligationer.
Den Europæiske Centralbank håber, opkøbet vil sætte gang i to ting.
Lån skal sætte gang i forbruget
For det første skal det få bankerne til at låne mere ud til private og virksomheder, der så igen skal forbruge mere. Det sætter skub i økonomien.
Normalt bliver de fleste statsobligationer nemlig købt af europæiske banker eller andre private investorer. Med opkøbet fra centralbankerne, får både investorer og banker altså penge i kassen. Og de penge, vil de så - forhåbentlig - være mere villige til at låne ud af.
Lav eurokurs skal give vækst
Det andet, ECB håber at påvirke med QE-manøvren, er eurokursen. Når renterne på statsobligationer falder som følge af opkøbet, vil investorerne formentlig sætte deres penge i andre lande, hvor renterne er højere. Det kunne f.eks. være USA.
Det vil sænke kursen på euroen over for dollaren, altså svække euroen. Og det kan så igen styrke den europæiske konkurrenceevne, fordi europæiske varer bliver billigere. Så vil eksporten stige, og det skulle gerne give mere vækst og øget inflation.
Kilde: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS