Mens renten på boliglån hos realkreditinstitutterne er raslet ned til et historisk lavt niveau de seneste år, er gebyrerne steget markant.
Gebyrerne er blandt andet bidragssatsen, og den er skudt voldsomt i vejret: I 2007 betalte boligejere gennemsnitligt 4.500 kroner i bidragssats for hver million, de havde lån. Sidste år var det beløb steget til 8.300 kroner.
Samlet set er de årlige gebyrer, som boligejerne betaler til realkreditbranchen, steget fra 9 til 22 milliarder kroner, viser tal som Magasinet Penge har opgjort.
Realkreditinstitutter begrunder de øgede gebyrer med, at det er blevet dyrere at drive deres forretning. Men Finn Østrup, der er professor i finansiering på CBS, er uenig.
- Grunden til, at gebyrerne stiger i realkreditinstitutterne, skal findes et helt andet sted, nemlig i pengeinstitutterne, siger han.
Bankerne står bag realkreditten
Tre store realkreditinstitutter er ejet af banker: Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRFKredit. Nykredit er ikke ejet af en bank, men driver selv bankvirksomhed, og ejer Totalkredit.
Ifølge Finn Østrup betyder den tætte forbindelse med bankerne, at realkreditkunderne kommer til at betale for, at bankerne har haft sværere ved at tjene penge siden finanskrisen.
- Penge- og realkreditinstitutterne indgår i dag i de samme finansielle koncerner, og der kan man se, at pengeinstitutterne har manglet penge, siden finanskrisen satte ind. Man har haft store tab på udlån, og så er det blevet en meget dårligere forretning at have indlån.
I 2013 udbetalte Realkredit Danmark i omegnen af to milliarder kroner til Danske Bank, som ejer realkreditinstituttet. Og i Nykredit og Totalkredit får de banker, der henviser kunder til realkreditinstiutterne, også del i gebyrkagen, i form af en andel af bidragssatserne.
- Kapital koster penge
Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen, og repræsenterer Realkredit Danmark og Nordea Kredit, siger, at det er naturligt, at realkreditinstitutternes ejere tjener penge på deres investering.
- Der er ingen, der stiller kapital til rådighed gratis. Hverken din eller min pensionsopsparing ville vi have lyst til at stille til rådighed, uden at få en forrentning af den kapital. Og sådan er det også med andre, der stiller kapital til rådighed, siger han, med henvisning til, at bankerne har store summer investeret i realkreditinstitutterne.
Karsten Beltoft peger derimod på de nye EU-regler, der kræver af realkreditinstitutterne, at de sparer nogle flere penge sammen i egenkapital.
- Det er simpelthen blevet dyrere at drive et realkreditinstitut. Som opfølgning på finanskrisen er vi blevet stillet overfor en række krav om, at vi skal have øget likviditet.
Den melding bakker Realkreditrådet, der repræsenterer BRFKredit, Nykredit og Totalkredit, op om.
- Jeg forstår godt, at det er ærgerligt, og at man som låntager bliver sur over den ekstra regning, men det er altså fordi, vi i realkreditten er blevet pålagt en kæmperegning fra EU, da vi er blevet pålagt at polstre os yderligere, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
For dårlig konkurrence
Finn Østrup synes ikke, at behovet for ekstra polstring er en tilstrækkelig forklaring på de stigende gebyrer.
- Det, synes jeg er en rigtig dårlig begrundelse, for man kunne ligeså godt bede realkreditinstitutterne om at skaffe de penge på anden vis, siger han.
- Det ville jo være meget rimeligt, at de nuværende ejere (bankerne, red.) måtte bidrage med noget, og det gør ved at få nye ejere ind og gå på aktiemarkedet.
Når gebyrerne har fået lov til at stige, så skyldes det også, at der er for lidt konkurrence, mener Finn Østrup.
- Der er jo ikke særlig mange realkreditinsitutter i Danmark, så efter min mening fungerer konkurrencen ikke rigtigt.
Magasinet Penge sætter fokus på realkreditinstitutternes gebyrskrue i aften. Det er kl. 21.55 på DR1.