Ikke kun aktionærer men også tidligere kunder i OW Bunker venter med spænding på, at boet bliver gjort op.
Over 100 olievirkevirksomheder fra hele verden vil rejse økonomiske krav på over en milliard kroner mod det konkursramte OW Bunker.
I alt har tre danske olieselskaber penge til gode, som at de vil forsøge at drive ind.
Det drejer sig om Uno-X Energi AS, Statoil Refining Denmark i Kalundborg og Monjasa i Fredericia.
Det fremgår af en liste over tilgodehavender i det krakkede bunkerselskabs kundekreds, som ShippingWatch har fået.
Vil kræve 25,6 millioner kroner
I alt mener de tre virksomheder, at de har 25,6 millioner kroner til gode:
Olieselskabet Uno-X Energi AS mangler 15,8 mio. kroner, Statoil Refining Denmark i Kalundborg knap 5,6 mio. kroner, mens bunkerselskabet Monjasa i Fredericia har et tilgodehavende på godt 4,2 mio. kroner.
OW Bunker, der levede af at købe og videresælge olie til store skibe, gik konkurs den 7. november.