OW Bunker er en global virksomhed, der primært lever af at købe og sælge brændstof til skibe.
Sidste år havde virksomheden en omsætning på 92,3 milliarder kroner, og blev dermed Danmarks næststørste selskab målt på omsætning. Kun A.P. Møller – Mærsk er større.
Der er omkring 20.000 aktionærer - og flere end 600 ansatte.
Virksomheden blev grundlagt i Aalborg/Nørresundby i 1980 og har aktiviteter i 29 lande, herunder i verdens mest trafikerede havne.
30 store brændstofskibe
OW Bunker råder over en flåde på ca. 30 moderne brændstofskibe.
Virksomheden blev børsnoteret for syv måneder siden. Fra en værdi af 186 kroner på sit højeste er aktien faldet til 69 kroner på sit laveste.
OW Bunker kæmper i øjeblikket for overlevelse, efter at ledende medarbejder hos et datterselskab i Singapore har svindlet for milliarder af kroner.
Kilder: OWBunker.com, largestcompanies.dk m. fl.