Næsten tre ud af fire ansatte har inden for de seneste to år oplevet større forandringer eller omorganiseringer på deres arbejdspladser, viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2.
Det er et alt for voldsomt tal, slår formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, fast. Hun repræsenterer blandt andre skolelærere, sygeplejersker og bankfolk.
- Medlemmerne mister gejsten og lysten til at arbejde. Arbejdet bliver organiseret på en ny måde, men så efter et par år vender man tilbage til den gamle måde at arbejde på. Nogle trækker på smilebåndet, og andre bliver frygtelig trætte, siger hun til avisen.
Forandringer et mål i sig selv
Arbejdslivsforskeren Rasmus Willig fra Roskilde Universitet konstaterer, at arbejdslivet er under permanent forandring, og det er ikke uproblematisk.
- Når så mange oplever større ændringer i deres organisation, er det over grænsen for, hvad der giver mening. Det ser ud til, at forandringerne i en række tilfælde er blevet et mål i sig selv i stedet for middel til at nå et mål, siger lektor Rasmus Willig.
- Medarbejderne bliver ligeglade eller frustrerede over for ændringerne i organisationen, fordi de aldrig når at vænne sig til dem, før der er ny ændring på vej. Det er blevet til et tvangsforhold, at vi skal forandre i stedet for noget lystbetonet og frivilligt, siger han.
Opskriften på dårligt arbejdsmiljø
Ifølge lektoren har man opskriften på et dårligt arbejdsmiljø, når man ikke engagerer sig.
- Politibetjenten, skolelæreren og sygeplejersken må bruge kræfterne på at lære nye arbejdsgange at kende og udfylde skemaer i stedet for at arbejde med deres fag, siger han.
/ritzau/