Flere partier mener, at titusindvis af danskere får mere ud af at gå derhjemme og leve af offentlig forsørgelse end at gå på arbejde hver dag.
Men det er en myte, skriver Politiken. Sandheden er, at vi er myreflittige og arbejder, når der er job, og at der rent faktisk er økonomiske gevinster ved at gå på arbejde, også for de lavest lønnede.
Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse, der viser, at både kasseassistenten og den ufaglærte lønmodtager, der typisk hører til gruppen af lavtlønnede, vil stå tilbage med et månedligt rådighedsbeløb, der er mellem 2.000 og 5.000 kroner højere end det beløb, kontanthjælpsmodtageren kan hæve.
Skrøbeligt og upræcist
Undersøgelsen går i rette med tal fra Skatteministeriet, som viser, hvor mange der får for lidt ud af at gå på arbejde.
- Ifølge regeringens tal er der 42.500 i denne kategori, men det er et skrøbeligt og upræcist øjebliksbillede, som desværre bliver brugt til at skabe myten om, at folk bliver ledige kontanthjælpsmodtagere af magelighedsgrunde. At Dovne Robert er en folkebevægelse, men det passer ikke, siger AE-direktør Lars Andersen.
Det er ikke mindst Venstre, der taler dunder mod et offentligt forsørgelsessystem, der er så gavmildt, at det for nogle dårligt kan betale sig at arbejde.
Kraftige forbehold
Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, udtrykte det sådan her på et landsmøde sidste år:
- I dag er der 330.000 danskere, der ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde. 57.000 danskere har mindre end 1.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde. Flere end 14.000 danskere betaler direkte penge for at gå på arbejde, sagde han med henvisning til opgørelser fra flere ministerier.
Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen understreger, at der er taget kraftige forbehold ind i regeringens opgørelser, men forbeholdene kunne godt være tydeligere, erkender han.
/ritzau/