Næste år kan den kommunale boligskat - grundskylden - stige med op til 6,4 procent.
Det er resultatet af en ny kommuneaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som blev indgået i går.
Men stigningerne i grundskylden rammer meget forskelligt, siger boligøkonom Lise Nytoft fra Nordea.
- Den her regning slår hårdest igennem i de dyre områder af landet, hvor grundene har en høj værdi. Det er mere konkret betegnet de fleste af de kommuner, som støder op til hovedstadsområdet, og også nogen af de større byer og kommuner i det fynsk og det jyske, siger hun.
Store forskel
Ifølge Nordea kan husejerne på Frederiksberg i København se frem til en ekstraregning på i gennemsnit 3.000 kroner næste år.
Dermed betaler en gennemsnitlig husejer i kommunen 48.000 kroner om året i kommunal grundskyld.
Modsat stiger grundskylden i Vesthimmerlands Kommune kun med 24 kroner til 3.420 kroner om året.
Presser økonomien
Boligejerne kan altså se frem til et mindre rådighedsbeløb hver måned, men faktisk rammer højere boligskatter ejerne på flere måder.
For ved at folk får færre penge mellem hænderne, vil det meget naturligt også gå ud over boligpriserne.
- Hvis køberne reagerer rationelt, så vil de skyde den her regning over på sælger, ved at sige, at de vil have det samme rådighedsbeløb, uanset at boligskatterne udvikler sig, og eftersom boligskatterne er steget, vil de kun være villige til at give et mindre beløb for det hus, de ellers havde kig på, forklarer hun.
Kommunal ejendomsskat, eller grundskyld, bliver opkrævet som en andel af grundværdien - altså den værdi, som grunden ville have, hvis der ikke lå et hus på den. Den enkelte kommune fastsætter selv satsen til mellem 16 og op til 34 promille.