Her er de største gyldne håndtryk

Danske Banks nu forhenværende topchef er ikke den eneste i dansk erhvervsliv, der har fået en stor sum penge med sig efter en fratrædelse. Se nogle af dem her.

Disse tre erhvervsledere har fået millionsummer i forbindelse med deres fratrædelser fra topposter. (© Scanpix og TDC)

Den fyrede Danske Bank-topchef Eivind Kolding kan tage 18 måneders løn og dermed omkring 23 millioner kroner med sig, efter at han mandag er blevet afskediget.

Og han er ikke den eneste danske erhvervsleder, der har fået et millionbeløb efter en fratrædelse.

Ditlev Engel forlader Vestas i dag, hvor han har stået i spidsen siden 2005. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Ditlev Engel

Så sent som i august blev vindmøllegiganten Vestas' topchef, Ditlev Engel, fyret efter flere år med nedskæringer og fyringsrunder i koncernen. Ditlev Engel stod i spidsen for vindmøllefabrikken i otte år, og han kunne tage to års løn med sig, da han blev fyret.

Ifølge Børsen løber det op i 18 millioner kroner, mens BT mener at vide, at han får hele 25 millioner kroner.

Danske Coloplast har flyttet dele af produktionen til Ungarn, hvor lønningerne er lavere. Virksomhedens administrerende direktør forklarer, hvilke fordele der er ved at flytte produktion til de nye EU-medlemslande. Og hvilke konsekvenser det får for danske arbejdere. Emner: Danmark EU formandskab, EU topmøder; udenrigshandel Østeuropa, EU Østeuropa; svampedyrkning; bilindustri, Opel; beskæftigelsespolitik; supermarkeder, indkøbsvogne; Italien EU Steder: Danmark, København; Spanien, Zaragoza; Polen, Poznan, Olsztyn, Gdansk; Italien, Firenze Kolofon: Vært: Steffen Kretz. Redaktør: Ulrik Skotte. I redaktionen: Claus Fahrendorff, Mette Fugl, Steffen Kretz, Lillian Gjerulf. Medvirkende: Sten Scheibye, adm. dir., Coloplast, Medvirkende; Dato: 13-12-2002 Optagelse har lyd: Ja

Steen Scheibye

I 2008 blev den daværende topchef i medicinalvirksomheden Coloplast, Steen Scheibye, fyret efter 13 år på posten. Fyringen kom ifølge Scheibye meget uventet, og han har siden omtalt oplevelsen som "traumatisk."

Scheibye forlod topposten 1. oktober og fik ifølge Berlingske 23 millioner kroner med sig. Han har efterfølgende bestridt flere bestyrelsesposter.

Adm. direktør Frank Kristensen, Vestjysk Bank. (Foto: © Steen Færgemand, DR)

Frank Kristensen

Da Vestjysk Bank i september 2012 måtte meddele, at man ventede nedskrivninger og hensættelser for mere end en milliard kroner, blev den øverste ledelse fyret øjeblikkeligt.

Det betød, at topchef Frank Kristensen måtte forlade sit job i spidsen for Danmarks niende største pengeinstitut. Ifølge Børsen fik han 10,3 millioner kroner med sig i løn, pension og fratrædelsesgodtgørelse.

Anders Eldrup

Energiselskabet Dong Energy fyrede sin topchef, Anders Eldrup, i marts 2012, fordi han havde forgyldt udvalgte medarbejdere. I årsregnskabet var der afsat 17 millioner til en eventuel fyring af topchefen, men man kunne ikke nå til enighed om, hvor meget han skulle have.

I dag, mandag, har Eldrup dog vundet en voldgiftssag mod sin tidligere arbejdsgiver og skal have udbetalt 8,7 millioner kroner i løn for sin opsigelse.

Topchefen i B&O, Torben Ballegaard, er fyret. Det sker efter et katastroferegnskab, der fik B&O´s aktier til at falde med op mod 30 procent. (Foto: © Claus Bjørn Larsen, Scanpix)

Torben Ballegaard Sørensen

Den tidligere administrerende direktør i B&O, Torben Ballegaard Sørensen, blev fyret i januar 2008 efter at have præsenteret et skuffende regnskab for Struer-virksomheden.

Ifølge Berlingske fik han et gyldent håndtryk på 8,3 millioner kroner.

Også Torben Ballegaard Sørensens efterfølger i B&O, Kalle Hvidt Nielsen, blev fyret fra topposten i virksomheden i begyndelsen af 2011. Ifølge Børsen sikrede hans ansættelseskontrakt ham løn i 24 måneder.

Tidligere Torm-direktør Klaus Kjærulff. (Foto: © Liselotte Sabroe, Scanpix)

Klaus Kjærulff

Direktøren for rederiet Torm, Klaus Kjærulff, forlod tankrederiet i september 2008, ifølge bestyrelsesformand N. E. Nielsen efter eget ønske. Flere kilder har dog ifølge Berlingske påpeget, at Klaus Kjærulff reelt blev fyret efter uoverensstemmelser med Torms græske ejere.

Det fremgik desuden af årsregnskabet for 2008, at Klaus Kjærulff fik 28,9 millioner kroner i forbindelse med sin fratrædelse.

Henning Dyremose TDC (© TDC)

Henning Dyremose

Tidligere konservativ finansminister Henning Dyremose forlod topchefjobbet i telegiganten TDC i 2006 for at overtage posten som bestyrelsesformand i virksomheden.

I forbindelse med kapitalfonden NTC's overtagelse af televirksomheden indgik han en lukrativ fratrædelsesaftale, som sammen med aktier og optioner samt en bonus menes at være endt på omkring 46 millioner kroner. Nogle medier hævder dog, at Dyremose kunne forlade posten med hele 100 millioner kroner.

Jens Alder

Dyremoses efterfølger i TDC's chefstol, Jens Alder, måtte forlade posten i utide, da han blev fyret i november 2008, ifølge Berlingske på grund af utilfredshed med hans resultater.

Han fik ifølge avisen også en sum penge med sig - dog ikke helt så mange som sin forgænger. Jens Alder fik således 17 millioner kroner i forbindelse med fyringen.