Tusindvis af boligejere har betalt for meget i skat, fordi Skat har lavet massevis af fejl i ejendomsvurderingerne i perioden fra 2003 til 2011.
Hvor mange penge du og andre boligejere er gået glip af, findes der ingen præcise tal for. Rigsrevisionen fastslår blot, at 41 procent af ejendomsvurderingerne på parcelhuse i 2011 var for høje, mens 34 procent var for lave.
Til gengæld er det muligt at give eksempler på, hvordan forskellige boligejere kan være berørt.
Sammen med revisionsfirmaet PwC og Claus Pedersen, der er skattepartner i KPMG med speciale i ejendomsvurdering, har vi på dr.dk skabt nogle scenarier over, hvad de høje ejendomsvurderinger har kostet forskellige fiktive familier.
Fire punkter
Men før vi når så langt, er det vigtigt at slå fast, at for dig som almindelig boligejer har ejendomsvurderingerne hovedsageligt indflydelse på følgende:
- Din ejendomsværdiskat
- Din grundskyld
- Tingslysningsafgift, hvis du køber et hus.
- Bolighandler og arv internt i familier.
Og så går det løs.
1. EjendomsværdiskatHvor meget du skal betale i ejendomsværdiskat, afhænger af, hvor meget den offentlige ejendomsvurdering af din bolig udgør.
Selvom ejendomsvurderingerne har været for høje, har langt de fleste boligejere ikke betalt for meget i skat på dette punkt.
Forklaringen skal findes tilbage i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussens VK-regering indførte skattestoppet. Det betyder, at din ejendomsværdiskat enten er låst fast på de offentlige ejendomsvurderinger fra 2002 eller vurderingerne fra 2001 plus fem procent.
Familien Hansen og ejendomsværdiskat
Lad os se på familien Hansen i den sammenhæng. I 2011 købte familien et hus til 1,5 millioner kroner. Samme år blev ejendomsværdien sat af Skat til to millioner kroner.
Skat vurderede altså huset en halv million kroner for højt. Men det kom ikke til at betyde, at familien Hansen skulle betale mere i ejendomsværdiskat.
På grund af skattestoppet betaler de nemlig ejendomsværdiskat ud fra den ejendomsværdi, der blev sat i 2002 på en million kroner.
Familien Vestergaard og ejendomsværdiskat
Anderledes ser det ud for familien Vestergaard. De byggede i 2011 et nyt hus. Når der bliver bygget nye huse, bliver der lavet en ny vurdering af Skat, som omregnes til 2001/2002-niveau, da skattestoppet også skal gælde her.
Problemet er bare, at Skat i mange tilfælde som familien Vestergaards har vurderet forkert, når de skulle regne tilbage til 2002, og derfor betaler familien Vestergaard i dag for meget i ejendomsværdiskat.
2. Grundskyld
Grundskylden er kendt under betegnelserne ejendomsskat og grundskat - ikke at forveksle med ejendomsværdiskat.
Det er en skat på den jord, din ejendom ligger på, som i dag udskrives og opkræves af kommunerne.
Den kan variere alt efter, hvilken kommune dit hus ligger i, men udgangspunktet for grundskylden er Skats seneste offentlige ejendomsvurdering af grunden.
Siden 2001 har der været et skatteloft, så grundlaget for grundskylden maksimalt må stige syv procent pr. år. Det betyder, at det for de fleste er begrænset, hvor meget de har betalt for meget i grundskyld til trods for en for høj ejendomsvurdering.
Grundskyld og familien Jensen
For familien Jensen har det haft betydning. De bor i en kommune, hvor de betaler 3,4 procent i grundskyld.
Værdien af deres grund blev i 2011 vurderet til en million kroner. Loftet over grundskyld betyder dog, at familien Jensen kun skal betale skat af 800.000 kroner. Men det viser sig, at markedsværdien af deres grund kun er 500.000 kroner.
Det betyder, at de trods grundskyldsloftet betaler grundskyld af 300.000 kroner for meget - svarende til 10.200 kroner pr. år.
Det skal understreges, at det er meget svært i praksis at finde ud af, hvad den reelle markedsværdi er for en grund, medmindre man sælger en grund uden bolig.
3. Tinglysningsafgift
Når du køber en bolig, skal der betales tinglysningsafgift til staten. Tinglysningsafgiften er 0,6 procent af den seneste offentlige ejendomsvurdering plus et fast gebyr.
En for høj ejendomsvurdering har her haft indflydelse på familien Schmidts tingslysningsafgift. I 2011 købte familien et hus til 2,9 millioner kroner, men i den offentlige vurdering stod det til 3 millioner kroner.
Det betød, at familien skulle betale en tinglysningsafgift på 0,6 procent af de 3 millioner kroner. Det svarer til 18.000 kroner, som er 600 kroner for højt.
4. Hushandel i familier
Inden for en familiekreds kan du overdrage en bolig på almindelige markedsvilkår, men ejendommen kan også overdrages plus eller minus 15 procent af den offentlige ejendomsvurdering.
En ordning, der både kan være favorabel, men også til ugunst, hvis den offentlige vurdering er blevet sat for høj. Det samme gælder, hvis man arver en bolig.
For familien Berg har en arv betydet, at de har betalt for meget i boligskat. I 2011 arvede familien en ejendom fra fru Bergs mor. Den offentlige vurdering var to millioner kroner, som var det beløb, familien betalte arveafgift af. Arveafgiften er 15 procent.
Få måneder efter solgte familien ejendommen. De kunne ikke få mere end halvanden million for ejendommen og har derfor betalt arveafgift af 500.000 kroner for meget svarende til 75.000 kroner.
Klagegang
Holger K. Nielsen oplyser til Berlingske, at man har fundet en metode, som kan identificere de boligejere, der har betalt for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld i 2011.
Dem der viser sig at have betalt for meget, vil ifølge ministeren automatisk få en henvendelse fra Skat.
Og hvis man ikke hører fra skattevæsenet kan man selv vælge at få revurderet sin skattebillet for 2011, lyder det. Vil du vide mere om, hvordan du tjekker, om du har betalt for meget i boligskat, kan du læse mere her: