At Nationalbanken med Nils Bernstein i spidsen stillede sig klar med ekstra likviditet til Danske Bank under krisen var mere et eksempel på et velfungerende system end noget andet.
Det siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
- Det er simpelthen et eksempel på, at vi havde et beredskab, der sikrede, at noget ikke gik galt, siger han til Ritzau.
I dagens udgave af Berlingske Tidende fremgår det, at Nationalbanken tilbage i 2008 og 2009 holdt hemmelige møder med Danske Bank-ledelsen.
Ydermere havde Nationalbanken ifølge Berlingske-artiklen adskillige milliarder parkeret, som kunne mobiliseres og betale Danske Banks regninger, hvis banken løb tør for likviditet. Men det er der ikke noget overraskende i, siger Lars Krull.
- Danske Bank har aldrig været i solvensproblemer, men de har måske haft udsigt til lidt problemer med likviditeten, hvis krisen var blevet dyrere, siger han og påpeger:
- Nationalbanken havde desuden sagt inden da, at solvente banker kunne låne ekstra likviditet, hvis det blev nødvendigt, siger han.
Grund til glæde
Lars Krull sammenligner situationen med, at en teenager den 15. i måneden kan se, at han nok løber tør for penge den 20. Derfor aftaler han på forhånd med sin bank eller sin mor, at han kan låne indtil næste lønudbetaling.
- Men det er ikke særligt overraskende. Og Danske Bank klarede sig jo i øvrigt uden at gøre brug af lånene. Men det, der står i artiklen, er udtryk for rettidig omhu, siger han og fortsætter:
- I virkeligheden bør vi glæde os over, at Nationalbanken var forudseende nok og klar til, hvis tingene var gået i en anden, meget værre retning.
Lars Krull kalder det for en fantastisk, positiv sommerhistorie, som understreger, at vores systemer virker.
- Nationalbanken rykkede i god tid, og der blev aldrig brug for det, afslutter han..
/ritzau/